Jobbet "Scrum Master med SAFe-erfaring til agil udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du facilitere processer?
I Project & Agile Center of Excellence (PACE) søger vi en Scrum Master, der har god forståelse for forretning, processer og IT.

Vi søger dig, der kan drive agile processer fremad og sikre løbende forbedringer i dit team. Dig, der kan agere bindeled mellem teamet og ART-ledelsen i samarbejde med en Product Owner. Og dig, der arbejder med kunden i fokus og skaber flow, fremdrift og transparens i teamets arbejde.

Konkret bliver det dig, der:

  • sikrer teamets leverancer og håndterer eventuelle udfordringer med rettidig omhu

  • faciliterer agile processer, herunder PI Planning, Iterations Planning, Daily, Review og Retrospektiv

  • hjælper teamet og ART’en med at få det optimale ud af de agile processer

  • sørger for at teamet udøver best practice i anvendelse af Definition of Ready, Definition of Done samt nedbrydning af User Stories.

Har du en agil coach i maven?
Du har en relevant uddannelse og nogle års erfaring som Scrum Master i en SAFe-kontekst, hvor du har fået et solidt kendskab til Scrum, Kanban og SAFe. Har du desuden godt kendskab til brugen af Azure, er det en fordel.

Som person er du typen, der kan motivere dine teammedlemmer i det agile arbejde. Du støtter dit team ved at få det optimale ud af de agile processer igennem løbende forbedringer. Som Scrum Master støtter du Product Owner i forhold til brugen af de agile principper og tilsammen udgør I et stærkt fællesskab.

Du skal være en god organisator, der kan planlægge og facilitere arbejdet, så alle når i mål og skaber værdi for kunden.

Vil du arbejde til gavn for danskerne?
Din hverdag foregår som Scrum Master for et team i en af vores ART’er, hvor du bl.a. vil indgå i et fællesskab med de andre Scrum Masters. Sammen med de andre teams i ART’en vil du bidrage til at løse vigtige opgaver for samfundet.

Derudover får du en tilknytning til afdelingen PACE. Her vil du blive en del af vores afdelingsmøder og CoP-møder, og det vil også være her, at du deltager i kompetenceudvikling. I PACE arbejder vi med at udbrede best practice inden for agil udvikling og projektledelse. I afdelingen har vi forskellige kompetencer, som du kan sparre med i det daglige fx projektledere, metodekonsulenter, Agile Coaches og andre Scrum Masters.

ATP handler om økonomisk grundtryghed. Så når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, vi kan garantere dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

Du kommer til at arbejde sammen med nogle af landets skarpeste hoveder, og det er alt fra IT-arkitekter, til kunderådgivere, jurister, økonomer og dataspecialister. Vi stiller høje krav til din faglighed, og derfor vil du blive mødt af en forventning om at tage ansvar, udfordre og udvikle dig selv og de faglige fællesskaber, du bliver en del af.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest onsdag d. 9. december. Vi behandler ansøgninger løbende og afholder samtaler i uge 50 og 51.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anna Høeberg, på tlf. 2073 9249 og ahb@atp.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.