Jobbet "Scientific officer til energiområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Innovationsfonden søger scientific officer til energiområdet til nyt hovedkontor i Aarhus

Har du bred indsigt inden for energi med betydelig erfaring inden for relevante fagområder og mod på at bruge denne viden til skabe værdi for det danske samfund? Så har vi måske en spændende stilling til dig.

Vi skaber vækst og arbejdspladser gennem viden  
I Innovationsfonden arbejder vi hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan bringe Danmark fremad. Vi tilbyder et inspirerende miljø med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre gode idéer til virkelighed.  

Scientific officer med stor kontaktflade og bred opgaveportefølje  
Innovationsfonden investerer i innovative ideer med betydelig potentiale for at skabe stor værdi for det danske samfund. Med afsæt i samfundets og virksomheders konkrete udfordringer og innovationsbehov ønsker fonden med Grand Solutions at give mulighed for tværgående investeringer i viden institutioner og virksomheder - private såvel som offentlige.  

Som scientific officer i Innovationsfonden får du følgende opgaver: 

  • interaktion med en bred vifte af interessenter, samarbejdspartnere og det faglige miljø  
  • strategisk kortlægning af fondens fagområder i samarbejde med relevante brancher og universiteter  
  • planlægning og udfærdigelse af opslag  
  • vurdering af ansøgninger i tæt samarbejde med kollegaer, eksterne faglige eksperter samt fondens direktion og bestyrelse  
  • projektopfølgning via aktiv deltagelse i projekter inden for dit fagområde.

Du skal bringe din faglighed og erfaring i spil i forhold til både ansøgere og styring af fondens portefølje af igangværende forsknings- og innovationsaktiviteter og vil således få ”end-to-end” ansvar for projekter, som fonden investerer i inden for dit område. Projekternes succes er således også din personlige succes. Heraf følger, at du vil få en meget tæt dialog med kollegaer, fondens direktion og bestyrelse internt og samarbejdspartnere eksternt.

Er du vores nye kollega?
Du har en teknisk videnskabelig uddannelsesmæssig baggrund med bredt kendskab til energiområdet og med specialviden inden for et eller flere områder inden for energi, fx vedvarende energiteknologier, termiske og kemiske energiprocesser bl.a. gasteknologi, el-, gas- og varmetransmission og - distribution, energilagring, energiplanlægning m.v. Det er en fordel, hvis du har flere års erfaring fra en vidensbaseret stilling i den private sektor/eller tilsvarende i den offentlige sektor, eksempelvis fra rådgivningsvirksomhed, interesseorganisation eller lignende.  

Du bliver en del af et stærkt engageret miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forestiller os, at du:

  • er specialiseret inden for et eller flere fagområder, men derudover har en bred tilgang, så du kan forholde dig overordnet til tværfaglige og beslægtede fagområder  
  • har erfaring og interesse for de erhvervsmæssige udfordringer og muligheder  
  • har indsigt i værdikæden fra forskning over innovation til anvendelse/kommercialisering  
  • har passion for at skabe innovation og vækst i Danmark  
  • har personlig og faglig pondus, gennemslagskraft og evner at kommunikere til en bred vifte af interessenter og faglige eksperter  
  • har en analytisk og evidensbaseret tilgang  
  • har lyst til at arbejde i en organisation, hvor alle tager betydelig medansvar for de samlede arbejdsopgaver og også bidrager uden for ens faglige område  
  • har og udbygger et fagligt netværk inden for dit kompetenceområde nationalt såvel som internationalt  
  • er resultatorienteret, systematisk og med stor arbejdseffektivitet  
  • forstår og trives med at arbejde i en matrix organisation  
  • behersker engelsk i skrift og tale.

Din nye hverdag
I forbindelse med Regeringens Bedre Balance II flytter Innovationsfondens hovedkontor til Aarhus med regional tilstedeværelse i Aalborg, Odense og København. Arbejdsstedet for denne stilling er placeret centralt i Aarhus, men du må regne med en del transport til København i løbet af de første måneder, indtil kontoret i Aarhus er helt på plads.

Vi er pt. ca. 50 engagerede medarbejdere i Innovationsfonden med forskellig faglig baggrund. Omgangstonen er uformel og ”to the point”.  

Løn og ansættelsesvilkår  
Du ansættes som chefkonsulent i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Tore Duvold på telefonnummer + 45 6190 5066 eller på e-mail tore.duvold@innofond.dk.  

Søg stillingen  
Klik på knappen "Ansøg" for at søge stillingen. Vi skal have din ansøgning samt eksamenspapir senest onsdag den 19. september 2018.  

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde forventes afholdt i uge 40 og 41 og anden samtalerunde i uge 43. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Processen bistås af et eksternt rekrutteringsbureau.  

Innovationsfonden ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder