Gå til hovedindhold

Er du studerende med ønske om at udvikle dine kompetencer? Drømmer du om et arbejde, hvor dit bidrag gør en mærkbar forskel for slutbrugere i over 30 lande? Vil du være med til at påvirke fremtiden i en succesfuld IT-virksomhed? Så er du måske CON-LINQs nye student developer.

Initiativrig medspiller med hang til {’er
CON-LINQ skaber fremtidens rate og bookingsystem til speditionsbranchen og har de seneste år haft vokseværk i både medarbejderantal og ambitioner. Vi har Gazelle og LogTech priser i bæltet og arbejder på at få endnu flere. Du bliver en del af vores team, hvor vi vil behandle – og udfordre – dig som en udvikler på vej til sit første fuldtidsjob. Hos os vil din viden blive værdsat og omsat til værdi for erhvervslivet.

Dine arbejdsopgaver kan være frontend design, udvikling af web-baserede systemer og integrationer, hvor du bliver ansvarlig for selvstændige projekter fra udvikling af prototype til produktionsklar software. Vi forestiller os at du har erfaring med lignende løsninger fra dit studie eller tidligere job, og har interesse for den forretningsmæssige proces bag webapplikationer. Vi arbejder med JavaScript, ASP.NET, C#, Azure, og DevExpress, men tidligere erfaring med disse er ikke et krav.

Praktikperioden vil være lønnet, med grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder internt i organisationen efter endt studietid.

Fra tanke til Gazelle pris
Siden 2006 har CON-LINQ leveret software til speditionsbranchen, hvor vores fineste opgave er at gøre processer simple og arbejdsdagen effektiv for vores kunder. Vi er præget af en uformel omgangstone, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, samt et højt tempo med resultater og humor i højsædet. Du bliver en aktiv del af teamet i hjertet af København, hvor vi alle er passionerede omkring IT og ønsket om at være branchens bedste.

Vores systemer skaber bedre arbejdsgange for slutbrugere i over 30 lande, hvilket vi er stolte af. Derfor gør vi os umage og sætter en ære i at levere produkter og services på et højt niveau. Heldigvis har vores kunder samme opfattelse, så derfor søger vi nu endnu en medspiller.

Er kaffen sort, skal din cola hedde Pepsi eller foretrækker du en kold Tuborg?
Vi glæder os allerede til at lære dig at kende, så hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV i dit foretrukne skrift- eller kode-sprog til: studiejob@con-linq.com. Tiltrædelse kan ske hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen eller til forløbet er du velkommen til at kontakte CTO Rasmus Boserup på mail rb@con-linq.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

”Hos CON-LINQ har jeg fået mulighed for at afprøve forskellige teknologier og teori fra min uddannelse til at løse diverse problemstillinger.

Ved at arbejde i CON-LINQ bliver man, allerede fra begyndelsen af, tildelt et stort ansvar, og man får muligheden for at arbejde på opgaver, der giver én følelsen af, at man rent faktisk bidrager.” 

- Rasmus Kromann Hjorth, Student Developer fra DTU IT & Økonomi.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder