Jobbet "SAP senior consultant – kom med på vores grønne IT-transformationsrejse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Digital innovation og SAP-løsninger udover det sædvanlige
Vi arbejder hver dag på at skabe en grøn fremtid for alle – om det er vores andelshavere, kunder, kolleger eller samfundet generelt.

I Commercial Solutions, som er en del af IT og Digital Innovation, udvikler vi mange nye produkter, IT-løsninger og services til Andels Energis kunder. Du får derfor stor indflydelse på den transformation og udvikling, som Andel Holding bidrager med.

Du bliver en del af et team med meget erfarne SAP-specialister, scrum masters, projektledere, forretningskonsulenter, analytikere, testere og udviklere. Vi hjælper hinanden, har et rart arbejdsmiljø, hvor den gode stemning hersker samt et meget tæt samarbejde med vores kolleger i forretningen og resten af IT og Digital Innovation.

Din base er i Svinninge, hvor vi sætter en ære i at sparre og dele vores viden med hinanden i en foranderlig hverdag med komplekse IT-projekter. Herudover arbejder vi tæt sammen med kolleger på vores lokationer i hhv. Ballerup, Virum, Haslev, på Frederiksberg og i Polen.

Komplekse udviklingsprojekter og SAP IS-U-løsninger
Som vores nye SAP senior consultant kommer du til at arbejde med design, udvikling, implementering og vedligehold af SAP IS-U-løsninger. I teamet arbejder vi bl.a. med SAP IS-U, MPM, IDE-X, ILM og IDE (IDOC).

Vi arbejder agilt med udviklingsprojekter og løsninger og sammensætter derfor et hold af specialister, alt efter løsningens behov. Du arbejder derfor tæt sammen med forretningen om at definere og omforme deres krav til tekniske specifikationer, som understøtter den ønskede løsning og vores strategi fra et IT-perspektiv.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • præsentere designløsningen for samarbejdspartnere og interessenter samt gribe deres input til ændringer
  • tilpasse SAP-platforme ud fra nye lovmæssige vedtagelser og reguleringer
  • integrere nye betalingsløsninger sammen med eksterne samarbejdspartnere og andre IT-kolleger.

Dit arbejde er fx med til at give forbrugerne en større indsigt i deres energiforbrug. Det gør en kæmpe forskel for både miljø og mennesker.

Erfaren SAP-konsulent med udpræget forretningsforståelse

  • Du har en relevant IT-teknisk baggrund eller erfaring inden for finansverdenen, hvor du har arbejdet med SAP på forretningssiden.
  • Du har 5+ års erfaring med brug af SAP og gerne med kendskab til SAP IS-U (specifikt modulerne: Billing/Invoicing og Device Management) – gerne fra en større virksomhed eksempelvis inden for forsyning, logistik eller finans.
  • Du har erfaring med IT-udvikling eller brugen af systemer inden for finans og indkøb.
  • Du er dygtig til at arbejde i agile teams og samarbejde med forskellige slags interessenter.
  • Du har en skarp forretningsforståelse, og synes det er spændende at arbejde med udvikling af komplekse, kundevendte IT-systemer.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Hos os får du bl.a. fleksible arbejdstider, mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads, forsikringsordning, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang. Løn efter kvalifikationer.
 

Vil du med på vores grønne IT-udviklingsrejse?
Så send dit CV og din ansøgning – og gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Raben på telefon +45 53 54 00 63.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. - Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.