Jobbet "SAP rolle-, autorisations- og GRC-specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du stor viden og erfaring inden for SAP autorisationer og roller? Kender du til SAP GRC og Access Control? Og kan du sammen med gode kollegaer og domænespecialister fra økonomiområdet og forretningen opsætte, teste og udrulle roller på SAP ERP miljøer?

Så har du nu muligheden for at blive en del af et dygtigt og erfarent team der står for hele Forsvarsministeriets roller og autorisationer i SAP samt udrulningen af SAP GRC Access Control.

Om os
Du bliver en del af DeMars Afdelingen som varetager den løbende drift, udvikling og vedligehold af hele Forsvarsministeriets SAP ERP system. Vi holder til i Hvidovre, og det er også herfra vi løser de fleste af vores opgaver, sammen med rigtig mange dygtige kollegaer fra resten af Koncern IT.

Koncern IT er en del af Forsvaret, men 2/3 dine kommende kollegaer kommer fra en baggrund i det civile erhvervsliv. Vi værdsætter, at vores medarbejdere er hele mennesker med et liv uden for kontoret, så her forventer vi ikke, at du arbejder 50 timer om ugen.

Om stillingen
Din nye stilling indgår i et team af dygtige og kompetente kollegaer, der alle har stor erfaring med SAP roller og autorisationer i Forsvarets ERP løsning. Du kommer til at tage ansvar for udvikling, ændringer og fejlrettelser i SAP roller og autorisationer primært på økonomiområdet.

Du kommer samtidig til at være en aktiv spiller i implementeringen og udrulning af SAP GRC Access Control, og de ændringer det medfører til både autorisationskoncept, roller og fremtidig governance og risikostyring i SAP.

Stillingen indeholder både den tekniske opsætninger, tilpasning og fejlretning af eksisterende roller i SAP samt udvikling, test og release af nye roller. Du vil samtidig i stillingen skulle samarbejde tæt med kollegaer fra de specialiserede SAP sektioner inden for økonomi, logistik og HR samt forretningen for at kunne løse dine opgaver med ændring, udvikling og fejlretning af roller og autorisationer inden for dit ansvarsområde.

Om dig
Du kommer med en solid viden og baggrund inden for SAP rolle- og autorisationsdomænet og har evnen til at opsætte roller, autorisationer mv. i samarbejde med kollegaer, leverandører og forretningen.

Det er en fordel, hvis du allerede kender SAP GRC suiten, med særlig vægt på Access control, dette er dog ikke et krav.

Som person er du god til at samarbejde med både specialister og forretningen og kollegaer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Vi forestiller os at du har en kort eller mellemlang IT-faglig uddannelse, men det er dine kompetencer og erfaringer vi lægger mest vægt på.

Vi forventer, at du med din erfaring og viden, hurtigt kan bidrage til teamets opgaveløsning og inden for en kort periode er klar til selvstændigt at kaste dig over de nye udfordringer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mette Enel Ugelvig på telefon 7281 4893.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9166.

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2023, og samtaler forventes afholdt løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest herefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder