Jobbet "Samarbejdsvant ingeniør - tilslutning af fremtidens elanlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at skabe energi til tiden - og til fremtiden. Hvis du har lyst og evner til at udvikle dine kompetencer med henblik på at blive en af vores specialister inden for tilslutning af produktions- og forbrugsanlæg samt distributionssystemer, kan du se frem til et meningsfuldt job, hvor du bidrager direkte til at sikre stabil elforsyning nu og fremover. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Udadvendt rolle med tæt samarbejde med interne og eksterne aktører
Du bliver en del af afdelingen Systemdriftsudvikling, som tæller ti specialiserede kolleger, der pri-mært arbejder med beredskab, tekniske forskrifter og netregler for nettilslutning og -drift. Derudover koordinerer afdelingen det internationale arbejde vedrørende driften af elsystemet.

Energinet har ansvar for at sikre, at tilslutning af produktions- og forbrugsanlæg i transmissionsnet-tet sker i henhold til lovgivning og tekniske forskrifter, og som vores nye ingeniør er det din opgave, at lede kunden igennem en god tilslutningsproces med henblik på teknisk afklaring og godkendelse af nettilslutning af det nye anlæg. Konkret betyder det, at du afklarer spørgsmål fra anlægsejere i forbindelse med tilslutning af anlæg, gennemgår og godkender den tekniske dokumentation for, at anlægget er i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, og deltager i test og idriftsættelsen af det nye anlæg. Alt efter om anlægget tilsluttes i distributions- eller transmissionsnettet, samarbejder du enten med netselskab eller interne afdelinger i forbindelse med nettilslutningen. De tilsluttede anlæg er fx elkedler, datacentre, solcelleanlæg, vindmølleparker og centrale kraftværker. Der vil derfor være en del mødeaktivitet ude af huset.

"Det er vigtigt, at du trives i en tovholderrolle, hvor du skal koordinere forskellige synspunkter og finde den gode løsning sammen med andre - samtidig med at du formår at balancere den gode og imødekommende kundesagsbehandling med behovet for at stå fast, når hensynet til forsyningssikkerheden kræver det," fortæller afdelingsleder Jeanette Bodi Sørensen.

Glæd dig til et selvstændigt og udadvendt job, hvor du i høj grad repræsenterer Energinet udadtil, samtidig med at du får mulighed for at sætte dit fingeraftryk på elforsyningssikkerheden i Danmark. Du er med til at udvikle løsninger i et tæt samarbejde med driften, anlægsafdelinger og netselskaber og får derfor også mulighed for at opleve løsningerne blive implementeret og fungere i praksis. Samtidig opnår du en solid forståelse af hele el-systemet, herunder hvordan de enkelte elementer påvirker forsyningssikkerheden.

Speciale i stærkstrøm og gode tovholderegenskaber
Du er sandsynligvis stærkstrømsingeniør eller erfaren maskinmester og har ideelt i tidligere job opnået indsigt i el-systemets komponenter, herunder produktions- og forbrugsanlæg. Derudover er det vigtigt, at du er god til at identificere tekniske problemstillinger og skabe overblik over løsningsmuligheder, samtidig med at du evner at indgå i en forhandling og sætte rammerne på en måde, så kunden føler sig hørt og forstået.

På det personlige plan har du en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Du er selvkørende og tilpasser dig hurtigt nye og varierende aktiviteter, ligesom du er god til at søge input fra flere parter og få alle til at trække i samme retning. Samtidig er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker - og ikke har noget i mod at tage rollen som mødeleder og træffe den endelige beslutning.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Bodi Sørensen på tlf. 2428 6113. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.