Jobbet "Samarbejdsorienteret og analytisk stærk afdelingsleder til investeringsplanlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre en effektiv grøn omstilling og en høj forsyningssikkerhed i det danske elsystem med en betydningsfuld rolle som leder for afdelingen Investeringsplanlægning. Afdelingen er en del af området Elsystemudvikling, som sammen med de øvrige områder i forretningsenheden Elsystemansvar fungerer som systemoperatør for det danske elsystem. Afdelingen spiller dermed en central rolle i at identificere de rigtige løsninger for fremtidens elsystem. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Ledelse og analyser i stærkt samarbejde med interessenter
Du bliver en del af en ledergruppe bestående af tre afdelingsledere og en områdeleder i området Elsystemudvikling. Du bliver ansvarlig for, at samarbejdet med andre afdelinger på tværs af organisationen samt med Energistyrelsen og andre eksterne interessenter er velfungerende og udbytterigt. Afdelingen består af ca. ti højt specialiserede medarbejdere (primært økonomer og ingeniører), som du får til opgave at lede og under-støtte i deres fortsatte udvikling.

Afdelingens grundlæggende opgave er at udvikle og eksekvere på strategisk vigtige investeringer i elnettet baseret på samfundsøkonomiske rentabilitets- og investeringsanalyser. Som afdelingsleder er det dit ansvar at sikre en klar forventningsafstemning med interessenter både internt og eksternt for de investeringer, som Energinet foretager. Afdelingen er ny og under opbygning, og de eksterne regulatoriske rammer og processer for Energinet er samtidig under forandring, og du får derfor både mulighed og ansvar for at være med til at præge de fremtidige processer og arbejdsgange.

Glæd dig til at blive en del af en engageret ledergruppe i et stærkt fagmiljø. Samtidig kan du se frem til at indtage en lederrolle i en dynamisk virksomhed, som lægger vægt på fremragende ledelse samt din faglige og personlige udvikling som leder.

Udadvendt og initiativrig økonom eller ingeniør
Du har formentlig en baggrund som økonom suppleret med en generel teknisk interesse og indsigt - eller alternativt en uddannelse som ingeniør med økonomisk interesse. Samtidig ser vi meget gerne, at du har 3 - 5 års ledelseserfaring. Eventuelt har du en bred konsulentprofil med godt branchekendskab. Kendskab til energisektoren og forståelse for de politiske rammebetingelser for sektoren er vigtig, og et fagligt fundament enten på den tekniske eller på den økonomiske side er ligeledes væsentlig. Derudover forventer vi, at du besidder en stærk analytisk sans, har forståelse for investeringsprocesser og arbejdet med politiske organisationer samt har erfaring med analysearbejde. Desuden har du stærke kommunikative evner på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.

Som leder er du udadvendt og initiativrig samt udviklings- og resultatorienteret. Du formår at sætte retningen og prioritere mellem den daglige drift og de mere langsigtede mål. Du skal i høj grad være relationsskaber og med din person kunne skabe tillid og respekt hos dine medarbejdere og på tværs af organisationen. Det er især vigtigt, at du ser muligheder og ikke begrænsninger, og at du kan skabe overblik og ro i pressede situationer.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg", så vi har den senest 7. december 2017. Vi forventer at holde første samtale 14. december 2017 og anden samtale 20. december 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Bjarne Brendstrup på telefon 3067 4693. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder