Gå til hovedindhold
Jobbet "Samarbejdsorienteret maskinmester/-ingeniør til projektering og drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Få en unik mulighed for at være med til at præge det fremtidige energisystem og bliv en nøglespiller i udviklingen af gas som katalysator for den grønne omstilling. Lyder det interessant for dig? Så er du måske vores nye maskinmester/-ingeniør, der sammen med 17 dygtige kolleger har ansvaret for at supportere og udvikle vores gastransmissionssystem. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup nær København.

Rådgivning, projektarbejde og anlægsdrift i én og samme stilling
Din kerneopgave bliver at yde maskinfaglig ingeniørsupport både i relation til nye projekter og til driften. Du håndterer henvendelser fra teknikere, ingeniører og eksterne leverandører og yder rådgivende assistance vedrørende vores gastekniske anlæg: Kompressorstationer, måle- og reguleringsstationer samt transmissionsnettet. Du har også en aktiv rolle på bygge- og anlægspladser, hvor du i samarbejde med virksomhedens tekniske medarbejdere følger op på installationer og komponenter samt sikrer, at den krævede dokumentation er udarbejdet og opdateret.

Du indgår i flere projektgrupper - enten som specialist eller i en koordinerende rolle sammen med projektledelsen. Her medvirker du til at sikre projektets faglige niveau, og til at beslutninger træffes ud fra et kvalificeret videns- og datagrundlag. Af relevante aktuelle projekter kan nævnes etablering af kompressorstationer for tilbageførsel af biogas til transmissionssystemet, design-projektering, udarbejdelse af kravspecifikationer samt udarbejdelse af udbudsmateriale for bl.a. kompressorer og måle- og reguleringsstationer.

Du kan se frem til et alsidigt job, hvor du vil opleve en væsentlig grad af ansvar og medindflydelse. Desuden bliver du en del af en organisation, som har stort fokus på trivsel og vægter din faglige og personlige udvikling højt.

Erfaren og kvalitetsbevidst maskinmester/-ingeniør
Du er uddannet maskiningeniør, maskinmester eller har en anden relevant teknisk baggrund som fx bygningsingeniør el. lign og har minimum fire års dokumenteret praktisk erfaring inden for nogle af nedenstående emner - samt en videbegærlighed og motivation for at lære og beskæftige dig med de emner, som du ikke har kendskab til.

  • Teknisk specificering af leverancer fra underleverandører (kompressorer, MR-stationer, isoleringskoblinger, stålrør mv.).
  • Kvalitetssikring og styring af teknisk dokumentation.
  • Design af stålledninger samt evt. erfaring med svejseprocedurer.
  • Underleverandøropfølgning - herunder deltagelse i FAT og SAT samt dokumentgodkendelse.
  • Afholdelse af byggemøder - herunder opfølgning på HSE-udfordringer.
  • Ansvarlig for interne specifikationer og manualer samt udarbejdelse af arbejdsinstruktioner.
  • Udarbejdelse af dokumentation - fx drifts- og vedligeholdelsesmanual.
  • CE-mærkning. 
  • Bygge- og anlægsteknik.

Sprogligt kan du begå dig i skrift og tale på højt niveau, både på dansk og engelsk. Det er et krav til jobbet, at du har et almindeligt kørekort.

Som person er du samarbejdende, ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og professionel. Du formår at finde fælles løsninger og kan rette din kommunikation til både teknikere, specialister, leverandører og myndigheder. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og trives godt med selv at definere og løse udfordringer og håndtere krævende problemstillinger. Din positive og inddragende indstilling bidrager til at opretholde en humørfyldt og sund arbejdskultur.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” senest 25. august 2019. Vi forventer at holde samtaler 29. august 2019 (1. samtale) og 2. september 2019 (2. samtale).

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Martin Mygind Andersen på telefon 3092 3114 indtil 2. august og afdelingsleder Per Lyngbo Sørensen på telefon 4027 3763 i perioden 5. august - 23. august.

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder