Gå til hovedindhold
Jobbet " Samarbejdsorienteret el-ingeniør til projektering og drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Få en unik mulighed for at være med til at præge det fremtidige energisystem og bliv en nøglespiller i udviklingen af gas som katalysator for den grønne omstilling. Lyder det interessant for dig?
Så er du måske vores nye el-ingeniør, der sammen med 25 dygtige kolleger har ansvaret for at supportere og udvikle vores del af det danske gasdistributions- og transmissionssystem. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Skærbæk ved Fredericia.

Rådgivning, projektarbejde og anlægsdrift i én og samme stilling
Din kerneopgave bliver at yde el-faglig ingeniørsupport både i relation til nye projekter og til driften. Med afsæt i din el-tekniske viden håndterer du henvendelser fra teknikere, ingeniører og eksterne leverandører og yder rådgivende assistance vedrørende de gastekniske anlæg - og især de elektriske installationer på vores kompressorstationer til biogasanlæg. Du har også en aktiv rolle på bygge- og anlægspladser, hvor du i samarbejde med virksomhedens tekniske medarbejdere følger op på installationer og komponenter samt sikrer, at den krævede dokumentation er udarbejdet og opdateret.

Du indgår i flere projektgrupper - enten som specialist eller i en koordinerende rolle sammen med projektledelsen. Her medvirker du til, at projektets faglige niveau højnes, og til at beslutninger træffes ud fra et kvalificeret videns- og datagrundlag. Af relevante aktuelle projekter kan nævnes tilslutningen af biogas til distributionssystemet, projektering og udarbejdelse af kravspecifikationer for el-installationer samt udarbejdelse af udbudsmateriale for bl.a. kompressorer og måle- og regulatorstationer. En anden central opgave, som du har ansvaret for, er at designe elektriske komponenter, systemer og anlæg, så de overholder de sikkerhedsmæssige og lovpligtige krav - herunder ATEX.

Erfaren og kvalitetsbevidst el-ingeniør

  • Du har en videregående uddannelse som el-ingeniør med relevant speciale inden for elektriske anlæg og har minimum fem års dokumenteret praktisk erfaring inden for:Elsikkerhedsloven, installationsbekendtgørelsen 1114 og HD 60364.
  • Maskinsikkerhed - Elektrisk udstyr på maskiner - Del 1 Generelle krav (DS/EN 60204-1), især afsnit 17 og 18.
  • Arbejde på byggepladser - herunder gennemgang af entreprenørdokumentation.
  • Gennemgang af entreprenørdokumentation ifm. udbud og FAT-test.

Derudover forventer vi, at du har kendskab til ATEX-direktiverne 1992/92/EF og 2014/34/EF, DS EN 61439 samt SIL-klassificering DS/EN 61508 og 61511. Sprogligt kan du begå dig i skrift og tale på højt niveau, både på dansk og engelsk. Det er et krav til jobbet, at du har et almindeligt kørekort.

Som person er du samarbejdende, ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og professionel. Du formår at finde fælles løsninger og kan rette din kommunikation til både teknikere, specialister, leverandører og myndigheder. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og trives godt med selv at definere og løse udfordringer og håndtere krævende problemstillinger. Din positive og inddragende indstilling bidrager til at opretholde en humørfyldt og sund arbejdskultur.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” senest 13. januar 2019. Vi forventer at holde samtaler 18. og 22. januar 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Lyngbo Sørensen på telefon 4027 3763. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.