Jobbet "Sales Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trives du med tal, kontrakter og teknik, så er du måske den person, vi søger.

Ib Andresen Industri - Steel Solutions-afdelingen søger en Sales Engineer, som trives med tilbudsbehandling og kundekontrakter. Du bliver en del af et team på 6 personer, som primært beskæftiger sig med kundesupport, tilbudsbehandling og styring af større kundeprojekter.

Din hovedopgave er at udarbejde tilbud, men sideløbende fungere som en form for kommerciel og kontraktuel specialist inden for prissætning af ydelser, tilbudsbehandling og validering af større kundekontrakter.

I forbindelse med tilbudsbehandling og kundekontrakter bliver du bindeleddet mellem kunden og interne/eksterne interessenter som salg, kundecenter, produktion, logistik og eventuelle leverandører. En utrolig bred berøringsflade på alle niveauer af organisationen med mulighed for kollegial sparring i det tekniske, kommercielle og styringsmæssige univers fra vores forskellige interne supportfunktioner.

For at lykkes i jobbet skal du evne at foretage en nøje kontraktgennemgang, hvor du indsamler, validerer og ajourfører tekniske og kommercielle data i projektet, så du sikrer, at Ib Andresen Industri kan fremstille kundens produkter iht. de aftalte specifikationer og inden for de økonomiske rammer.

Du kan regne med stor frihedsgrad, meget engagerede og hjælpsomme kolleger og ansvar for egne opgaver i en travl og omskiftelig hverdag, hvor kunden har højeste prioritet.

Vi forventer, at du:

  • har en teknisk uddannelse og erfaring
  • er kommercielt velfunderet enten via erfaring og/eller uddannelse
  • har nogle års erfaring inden for metalindustrien
  • er fortrolig med teknisk tegningsgrundlag
  • er forhandlingsvant og vant til servicering af større kundeforhold
  • kan indgå i flere teams samtidig og stadig holde hovedet koldt
  • kan nå i mål inden for de aftalte rammer
  • taler, læser og skriver engelsk og gerne tysk

Som person er du:

  • struktureret og stærk i Microsoft Office.
  • analytisk og detaljeorienteret
  • kommunikativt stærk
  • indstillet på tæt teamsamarbejde
  • god for en humoristisk bemærkning

Er ovenstående noget, du kan se dig selv i, så kan vi tilbyde en fantastisk arbejdsplads, gode kolleger, kantineordning og personale-/idrætsforening.

Vi sørger for, at du får den bedst mulige introduktion til jobbet og en grundig oplæring i teamets portfolio af opgaver.

Vedr. beskyttelse af persondata (GPDR)
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Så send os din ansøgning via knappen ”Ansøg” nedenfor.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Poul Sommer Thomsen
Tlf.: 21267201

Ansøgningsfrist:
Løbende

Ansættelse:
1. marts 2022

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder