Jobbet " Sagsbehandlere til byggesager og plansager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fredericia er i disse år i rivende udvikling og midt i en historisk transformation fra industriby til et moderne bolig- byudviklings- og erhvervscenter midt i Danmark. Vil du sætte dit aftryk på byggesagerne og være med til at behandle de mange projekter i kommunen så kom med på holdet, hvor vi sammen skaber den bedste oplevelse for virksomheder og borgere. 

En af vores plansagsbehandlere har valgt at gå på pension, og en byggesagsbehandler har valgt at søge udfordringer i en anden kommune. Derfor søger vi i Byg og BBR to medarbejdere til behandling af byggesager og plansager.

Dialogbaseret service med fokus på løsninger
Vi tilbyder et spændende job med forskellige sagstyper alt fra private mindre byggerier til de helt store byggerier. Alle sagsbehandlere i afdelingen håndterer i dag flere typer af byggesager - boligbyggerier, lovliggørelsessager, forespørgsler, klager m.v.

Dine primære opgaver vil være sagsbehandling med udgangspunkt i byggeloven og planloven, som byggetilladelser, landzonetilladelser, dispensationer fra lokalplaner mv. Du er med på sagerne fra start, og du vil opleve, at vi arbejder med en dialogbaseret tilgang til sagsbehandling med mål og løsninger for øje. Det er vigtigt, at vi sammen skaber en dialog om ønsker, realisering og forventning både før, under og efter behandlingen af sagen.
 
Et uformelt arbejdsmiljø med travlhed og fagligt stærke kolleger
Byg og BBR består i dag af 18 medarbejdere, hvoraf 10 er byggesagsbehandlere og 2 plansagsbehandlere. Dine tætteste kolleger kommer med meget forskellige baggrunde og supplerer hinanden godt i hverdagens udfordringer. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at sparre med dine kolleger og dele dine erfaringer i fællesskabet, så vi alle kan udvikle os sammen.
Der er mulighed for faglig og personlig udvikling som f.eks. efteruddannelse. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Vi forventer, at du

  • er god til at holde mange bolde i luften, og har en løsningsorienteret tilgang til opgaven
  • arbejder struktureret har overblik og kan prioritere mellem opgaverne, også når det går stærkt
  • du skal have blik for god service og samtidig have en situationsfornemmelse, der kan gøre dig præcis og tydelig i rollen som myndighed
  • formår at se løsninger frem for begrænsninger
  • er god til at tale med ansøgere og formidle teknisk og lovmæssigt stof
  • har energi og godt humør
  • er serviceminded og nysgerrig på, hvad der efterspørges
  • brænder for den gode service og kan løse opgaver i samarbejde med andre
  • kan indgå i en åben dialog med alle involverede parter og formår at lytte
  • arbejder selvstændigt, men med respekt for og glæde ved, at du er en del af holdet
  • er rigtig god til at kommunikere på skrift og i tale og ser digitalisering som en naturlig del af opgaveløsningen
  • er god til at holde dig fagligt ajour og vidensdele
  • har kørekort.

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker, ingeniør, arkitekt eller lignende. Det kan også være, at du har arbejdet indenfor byggebranchen i et andet job og har godt kendskab til bygningsreglementet den vej.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Jes Bøgelund, 7210 7674.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Tiltrædelse den 1. januar 2022 – eller efter nærmere aftale.

Send din ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder 1. samtale den 8. november 2021 og evt. 2. samtaler den 12. november 2021.
Du vil blive præsenteret for en case, som skal løses i forbindelse med ansættelsessamtalen. Iinden samtalen vil vi bede dig besvare en personlighedsanalyse for, at vi kan lære dig bedre at kende.

Ansøgningsfrist 31. oktober 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.