Jobbet "Sagsbehandler til Produktionsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du stærke kompetencer indenfor udarbejdelse af vedligeholds- og produktionsplaner, der indeholder bygge- og anlægsprojekter, vedligeholdelses-, energi- og miljøopgaver til Forsvaret, så er du måske vores nye kollega i Produktionsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

Om os
Produktionsafdelingen har til huse på Hjørring kaserne. Afdelingen er opdelt i tre sektioner; Bygningsplanlægningssektion, Teknisk Planlægningssektion og Teknisk Driftssektion. Vi er 49 professionelle kolleger, som varetager planlægning og økonomisk opfølgning indenfor bygningsvedligehold, teknisk drift, arbejdsmiljø, energioptimering og miljøområdet.

Iværksættelse af vedligeholdsprojekter på tværs af de enkelte afdelinger foretages af Produktionsafdelingen, hvor vi har overblikket over Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses samlede økonomiske investering i at drifte og vedligeholde bygningsmassen.

I afdelingen har hver medarbejder sit ansvarsområde, men det forventes at alle i afdelingen samarbejder om at nå afdelingens samlede mål.

Godt humør er ligeledes en af grundpillerne i afdelingen.

Om stillingen
Dit arbejdsområde vil være indenfor planlægning og vurdering af bygningsvedligehold, hvorfor det forventes, at du har erfaring indenfor dette område.

Som sagsbehandler i bygningsplanlægningssektion vil du bl.a. skulle hjælpe med udarbejdelse af den årlige Produktionsplan og 10 års planlægning. Planerne indeholder både forslag til aktiviteter for bygningsvedligehold, sikring, arbejdsmiljø, energi og miljø- og naturpleje.

Da Produktionsafdelingens Bygningsplanlægningssektion er en ny sektion i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, vil der være stor handlefrihed for dig til at være med til at tegne sektionen.

Der må forventes mindre rejseaktivitet i stillingen, ca. 20 dage/år.

Om dig
Du har en relevant uddannelse indenfor byggeri som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller anden relevant faglig byggeteknisk baggrund og gerne med nogle års erfaring. Gerne erfaring indenfor anlægsarbejde vil være en fordel.

Du trives med at koordinere opgaver på tværs af organisationen. Du skal være resultatorienteret, struktureret og have fokus på fastlagte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du har en alsidig og situationstilpasset tilgang til opgaveløsningen, og du kan udvise selvstændighed, initiativ og handlekraft i forhold til den konkrete opgave. Det er endvidere vigtigt, at du er dygtig til at formulere dig på dansk i skrift og tale og har gode samarbejdsevner.

Du har kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Kristian Krone Kristensen på telefon 2948 6552.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som eksamensbevis mv.
Stillingen er til besættelse 1. september 2018.

Ansøgningsfrist er den 24. juni 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 26/27.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder