Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Sagsbehandler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Landinspektør, ingeniør, jurist eller lign. til Teknik & Miljø i Viborg Kommune
 
Til området Trafik og Veje søges en landinspektør, ingeniør, jurist eller lignende med erfaring indenfor vejjura og hegnssyn til ansættelse snarest.
 
Stillingen er en fast fuldtidsstilling, som er ledig pr. 1. februar 2018 eller snarest muligt.
 
Trafik og Veje har p.t. 25 medarbejdere og er en del af Teknik & Miljø. Vi varetager Viborg Kommunes opgaver med trafiksikkerhed, vejmyndighed, vejanlæg, vejdrift, vej- og trafikplanlægning, byggemodning, salg af byggegrunde, kollektiv trafik og taxi samt parkeringskontrol.
 
Du vil indgå i et team, der løser myndighedsopgaver indenfor Færdselsloven, vejlovene, Mark- og vejfredsloven, Planloven samt Hegnsloven.
 
Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Privatvejssager (vejsyn, ansøgninger om omlægning og nedlæggelse mv.)
  • Ansøgninger efter vejloven (overkørsler og adgangsbestemmelser)
  • Deltage i udarbejdelse af lokalplaner, VVM og SMV mht. trafikforhold
  • Sekretær for Hegnsynet
  • Vejjuridisk bistand til kollegaer herunder ekspropriationer
  • Vejbidragssager
  • Udskillelse af offentlige veje

Derudover skal du hjælpe med opgaver indenfor:

  • Råden over vejarealer
  • Ejendomsoplysninger
  • Sagsbehandling vedrørende vintervedligeholdelse

Vi søger en person, der er beslutsom, robust og omhyggelig. Du skal være serviceminded og god til at forhandle samt god til formulering i både skrift og tale.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i nye fysiske rammer med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer.
Gode og dygtige kollegaer i et uformelt arbejdsklima, hvor samarbejde, helhedstænkning og engagement har høj prioritet. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte
Chef for Trafik og Veje, Per Christensen, tlf. 8787 5001
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder lokal forhandling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid), og stillingen er omfattet af aftale om ”Ny Løn”. Den fysiske placering er Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
 
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 14. februar 2018

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder