Jobbet "Sagsbehandler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sagsbehandler til varetagelse af Forsvarets interesser på planområdet

Har du erfaring og kendskab til planlægning og planlovgivningen og trives du med rutineprægede og komplekse opgaver, så er du måske vores nye kollega som sagsbehandler i Natur- og Plansektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

Om os
Natur- og Plansektionen består af 2 teams med tilsammen 11 medarbejdere. Du bliver en del af Team Plan. Vores opgaver omfatter blandt andet varetagelse af Forsvarets interesser inden for ejendomsret, planlov og arealforvaltning. Forsvarets interesser er spredt over hele Danmark og på Grønland.

Om stillingen
Vi tilbyder dig en alsidig, fagligt bred og udfordrende stilling med et bredt opgavefelt inden for planområdet. Dine kerneområder bliver behandling og besvarelse af planforslag fra kommuner, regioner og andre ministerieområder, herunder koordination med andre myndigheder under Forsvarsministeriet. Du skal varetage rådgivning om og verificering af plangrundlaget for Forsvarets etablissementer med henblik på varetagelse af Forsvarets interesser og udviklingsprojekter.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som landinspektør, ingeniør, jurist eller lignende. Du har kendskab til planlovgivningen og relateret lovgivning.

Du er fagligt velfunderet, er nytænkende og har blik for helheder. Du trives både med rutineprægede og komplekse opgaver.

Du trives med at have ansvar for egne arbejdsområder, men tænker samtidig i helheder, har øje for vidensdeling med kollegaerne, er fleksibel og kan samarbejde bredt.

Du arbejder målrettet og systematisk og kan samtidig holde mange bolde i luften. Det ses positivt, at du har erfaring med varetagelse af lignende opgaver inden for planområdet. 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten på basisløntrin 4 – 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg.

Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Natur- og Plansektionen Jane Bech på telefon 7281 3295.

Hvis du vil vide mere om løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom kandidatbevis mv.

Ansøgningsfristen er den 3. april 2018. Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder