Jobbet "Sagsarkitekt til Byggepartnerskabet &OS" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en rutineret sagsarkitekt og kan du udvikle et stærkt koncept, et sikkert hovedgreb og fastholde den arkitektoniske idé fra skitsering til byggeri? Hos Sweco Architects søger vi lige nu sagsarkitekter med erfaring til strategiske partnerskab; Byggepartnerskabet &os, der arbejder med alment boligbyggeri.

Det strategiske partnerskab; Byggepartnerskabet &os. Her sidder vi sammen med entreprenøren, andre arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter, og bygger boliger med KAB.  Vi brænder for at se muligheder og forbedre eksisterende boliger – og fastholde de bevaringsværdige kvaliteter. Det er et tæt teamwork, hvor vi spiller hinanden gode og løser de meget varierede opgaver i fællesskab. Vi samarbejder på tværs af fagligheder fra start til slut på et projekt og sidder sammen på projektkontor.

Man vil blive en del af et team, der arbejder med almennyttigt boligbyggeri, fra store renoveringer (helhedsplaner), ustøttede større renoveringer og nybyg. Teamet består i dag af en blanding af konstruktører og arkitekter med både lang og kort erfaring.

Få ansvar og indflydelse på vores projekter
Som sagsarkitekt vil du blive designansvarlig på boligprojekter med renovering af almene boliger, med ansvar for at gennemføre og videreudvikle den arkitektoniske idé i projektet. Du får ansvaret for at sikre kvaliteten og koordineringen af det samlede arkitektprojekt så ambitionerne indfries og overholdes, imens du også selv undervejs deltager i skitsering og projektering. Du kommer til at have kontakt til bygherre, beboere og myndigheder. Konkrete arbejdsopgaver kan f.eks. være:

  • Skitsering og projektering af boligrenoveringer
  • Projekt- og udbudsbeskrivelser
  • Koordinering i projektteam med ingeniørfag og landskabsarkitekt
  • Ledelse af byggeudvalgs- og beboermøder
  • Medvirke og drive beboermøder og inddragelse af beboerne ved workshops
  • At finde det eksisterende frem, forbedre og tilføje god arkitektur til almennyttigt boligbyggeri – og arbejde engageret med dette sammen med andre fagligheder omkring løsningerne

Personen til jobbet
Vi sigter ikke nødvendigvis efter en meget erfaren sagsarkitekt, men en profil, der har interesse for boligrenovering. Erfaring som sagsarkitekt er ikke et krav, men du skal have godt kendskab til projektering af boliger og tværfagligt samarbejde.

Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør, og har erfaring som sagsarkitekt. Du har erfaring med projektering, renoveringsopgaver, boligbyggeri, og gerne på det almene område.

Derudover er din personlighed og tilgang til rollen afgørende, hvorfor vi ønsker at du:

  • Har engagement og lyst til at ar­bejde i et levende arbejdsmiljø, hvor vi sætter fagligheden højt
  • Lyst til at arbejde med det almene og opdatere den almene boligmasse og finde de arkitektoniske kvaliteter frem
  • Er god til at samarbejde, også med andre fagligheder
  • Har gode lederegenskaber og kommunikationsevner, og du formule­rer dig præcist både mundtligt og skriftligt
  • Er systematisk og struktureret
  • Har en høj detaljegrad og planlægningsevner
  • Er god til at arbejde selvstændigt, men også god til at dele ud af din viden
  • Udadvendt og lyst til at sidde på projektkontor med mange forskellige fagligheder
  • Er let til fuld erfaren i brugen af Revit

Sådan søger du stillingen
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Louise Steffensen på tlf. 2222 9341 eller mail: louise.steffensen@sweco.dk

Brug linket for at sende din ansøgning via vores online rekrutteringssystem – gerne i dag og senest d. 29. november 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense.

Ud fra en viden om menneskers ønsker, drømme og behov skaber vi rammer for liv og fællesskaber. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Sammen fungerer vi som én integreret rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.