Så kan du få en vigtig rolle at spille, når vi sammen skal virkeliggøre regeringens visioner om en rigere natur, et sundere vandmiljø og et mere klimavenligt dansk landbrug.

Vær med til at gennemføre fremtidens grønne landbrugspolitik
Landbrugsstyrelsen står over for flere spændende opgaver med stor politisk bevågenhed. Til en nyoprettet enhed med ansvar for styrelsens store it-projekter søger vi en ambitiøs og dygtig enhedschef, som vil sikre, at projekter forløber sikkert gennem alle faser frem mod idriftsættelsen hos kunderne, i forretningen og i IT-driften.

Du bidrager væsentligt til at realisere regeringens ambitiøse mål for klima, natur og miljø. Gennem store og små IT-projekter understøtter du sammen med dine medarbejdere, kolleger i IT og forretning og vores leverandører implementeringen af den europæiske landbrugslovgivning. Du bliver en del af et stærkt ledelseshold, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedst mulige fordeling af de ca. 9 milliarder kroner, vi hvert år udbetaler til danske landmænd.

Sæt retning for både IT-projekter og medarbejdere
Sammen med medarbejderne i enheden skal du sikre, at EU-reglerne omsættes til digitale løsninger, der understøtter korrekt og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til de danske landmænd. Du skal sætte retningen for projektarbejdet, så produkter udarbejdes i tæt samarbejde med slutbrugerne af løsningerne og med både eksterne leverandører, projektdeltagere fra forretningen, vores to Agile Release Trains (ART’er) og en anden enhed i IT.

Din enhed har ud over projekter også ansvar for videreudvikling af vores målarkitektur og masterplanen for styrelsens IT-portefølje. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de andre enheder i IT og dataejerne i forretningen.

Du har som enhedschef personaleledelse og faglig ledelse af ca. 14 medarbejdere – primært it-arkitekter og projektledere. Enheden består af engagerede og fagligt dygtige kolleger, der elsker en udfordring, og som gerne vil levere et produkt af høj kvalitet. Derudover får du ansvar for samarbejdet med eksterne leverandører og et budget på ca. 55 mio. kr. i 2021.

Stillingen refererer til Underdirektør for IT Franci Johansen.

Styrk det tværgående samarbejde og inddragelse af interessenter
Som enhedschef skal du bidrage til den konstruktive dialog med landbrugserhvervet, grønne organisationer og andre interessenter. Ved at inddrage dem tidligt og løbende i udviklingsprocessen skal du og din enhed sikre gode brugervenlige løsninger inden for styrelsens rammer. Du skal arbejde tæt sammen med de andre enheder og ledere i Landbrugsstyrelsen og de eksterne leverandører. Sammen skal I sikre, at løsningerne kan fungere og give værdi, når sagsbehandlerne og kontrollørerne afgør, hvor mange penge den enkelte landmand skal have.

Nogle projekter vil indeholde leverancer fra både ART’er og eksterne leverandører. Vi konfigurerer selv løsninger til flere rammesystemer i ART’er, der arbejder efter metoden SAFe. De fleste projekter vil ske på eksisterende rammekontrakter for vores omfattende systemportefølje. Indtil videre er samarbejdet med de eksterne leverandører sket efter vandfaldsmetoden, men i løbet af 2021 skal der implementeres agile metoder med udvalgte eksterne leverandører. Udvikling af metode hertil og efterfølgende implementering vil ligge i din enhed.

Du motiverer og skaber resultater
Vi lægger vægt på, at du:

  • har fokus på dine medarbejderes kompetenceudvikling, ser medarbejdertrivsel som nøglen til gode resultater og skaber resultater ved at motivere dine medarbejdere, delegerer og praktiserer servant leadership
  • understøtter et tæt samarbejde med de enheder, der leverer projektdeltagere, med slutbrugerne og med IT-driften
  • kan sætte dig ind i fagligt komplekse problemstillinger og kommunikere dem klart og vil arbejde aktivt med feedback både i enheden og på tværs af organisationen
  • har erfaring med agile udviklingsmetoder, meget gerne SAFe
  • har erfaring med at lede store statslige IT-projekter ud fra Statens projektmodel, styre projektøkonomi og inddrage kunder og interessenter i projektarbejdet
  • har IT-teknisk ballast nok til at kunne inddrage eksperter i de tekniske aspekter af projekterne
  • har gennemslagskraft og vil bidrage konstruktivt til styrelsens løbende udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse som enhedschef sker på åremålsvilkår i ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med grundløn efter løngruppe 1 på 573.430 kr. årligt i aktuelt lønniveau. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse efter en konkret og individuel vurdering ske i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter forhandling med dig. Ud over grundlønnen kommer individuelt tillæg, åremålstillæg, resultatløn og pensionsordning.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand på åremål er ansættelsesområdet Landbrugsstyrelsen. Tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest uden strafbare forhold af betydning for stillingen.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til vores underdirektør for IT Franci Johansen på 20 99 30 04.

Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen som arbejdsplads på www.lbst.dk/job.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. reference online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”ansøg”) senest den 31. januar 2021.

Der vil indgå test som en del af rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Stillingen ønskes besat 1. april 2021.