Jobbet "RPA-konsulent til Business Science & AI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du nysgerrig på data og på mennesker?
Data & Analytics er dataområdet i ATP. En samling af mere end 100 specialister, der interesserer sig lidt mere for data end de fleste.

Som landets største udbetalingshus administrerer ATP to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark. Det betyder, at vi arbejder med et datagrundlag, der giver unikke muligheder.

Først og fremmest ift. analyser og efterfølgende i arbejdet med at levere datadrevne løsninger, der fx forenkler/automatiserer processer og arbejdsgange og sikrer korrekt administration af ydelser som bl.a. pension, feriepenge, boligstøtte og barselsdagpenge. Ydelser der har stor betydning i mange danskeres hverdag.

Business Science & AI er ét af Data & Analytics fire Centers of Excellence. Her er vi interesserede i at få endnu mere ud af de data, vi har tilgængelige. Siden 2015 har vi anvendt RPA i arbejdet med at levere omkostningseffektiv sagsbehandling og kundeservice af høj kvalitet. Nu bevæger vi os i retning af Intelligent Process Automation og her kommer du ind i billedet. Lige nu er vi nemlig på udkig efter dig, der:

  • er nysgerrig på mennesker og processer
  • er en mester, når det drejer sig om at forstå behovene i forretningen
  • vil være med til at udvikle RPA.

Kan du få forretningen til at juble?
Det er en fordel, hvis du har et par års erfaring inden for området. Men det vigtigste er, at du har kendskab til RPA, Blue Prism/UiPath/tilsvarende og er drevet af at bygge skræddersyede løsninger til gavn for forretningsområderne. Og til gavn for knap halvdelen af alle danskere, som årligt er i kontakt med ATP.

Som person er du den idérige og kreative, som tænker i nyskabelser. Derudover er du kvalitetsbevidst og god til at undersøge, vurdere og beregne fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Hvis du har erfaring med eller interesse for data science, Python, SAS eller lignende er det en fordel, men det er ikke et krav.

Drømmer du også om data?
Som vores nye RPA-konsulent bliver du en del af Data & Analytics og indgår i det daglige i Business Science & AI. Et CoE bestående af 20 datasuperhelte i form af Business Scientists, analytikere, RPA-specialister og proceskonsulenter.

Vi er dem, der bl.a. er ansvarlige for bedre og innovativ driftsstyring, driftsrapportering og procesoptimering. Derudover arbejder vi med potentialeafdækning, design og implementering inden for automatisering og AI.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 4. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thore Dankert på 3115 4242 eller thd@atp.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.