Jobbet "Robotudvikler til fremtidens fleksible industrirobotter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Odense søger en anvendelsesorienteret og kreativ udvikler, der brænder for at gøre en forskel for dansk industri med nye idéer til banebrydende robotløsninger. Som vores nye kollega deltager du i udviklingsprojekter og kundeopgaver i samarbejde med førende danske og europæiske virksomheder samt forskningsinstitutioner. Vores overordnede mål er at få omsat vores teknologiske ekspertise inden for robotteknologi til konkrete løsninger hos virksomhederne. 
 
Udvikling af software til fremtidens robotteknologier   

Dine primære arbejdsopgaver ligger inden for udvikling af software til fremtidens fleksible industrirobotter. Fleksible robotter har netop nu deres helt store indtog i dansk industri, hvor tæt samarbejde mellem menneske og robot, kollaborative robotter, kompakte og modulære robotceller og avanceret software og sensorteknologi giver helt nye muligheder.
 
Teknologisk Institut spiller en førende rolle i denne industrielle revolution, hvor vi udvikler og demonstrerer nye koncepter, samt implementerer dem i den danske industri i samarbejde med førende systemleverandører.  
Du vil indgå i et dynamisk og velfungerende team med et højt og bredt fagligt niveau.

Dine primære opgaver vil indebære følgende:    

  • Udvikle software og implementere løsninger til morgendagens robotudfordringer 
  • Bryde grænserne for hvilke anvendelsesmuligheder robotter kan have i dansk industri 
  • Integrere moderne softwareteknologier til styring og programmering af robotter og automationsanlæg 
  • Fungere som projektleder af længerevarende forsknings- og udviklingsprojekter (typisk 3-4 år) 
  • Indgå i projekter som projektdeltager samt deltage fagligt i løsningen af opgaver 

Omsætte udviklingsprojekter til brugbare løsninger i industrien 
Du har formentlig en uddannelse på kandidatniveau og gerne en ph.d.-grad inden for det robot-, software-, data- eller elektroteknologiske område.   

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til og interesse for et udsnit af disse områder:

  • Industriel robotteknologi og automatisering   
  • Industriel digitalisering og Industri 4.0 
  • Programmering af robotter, PLC’er, Linux, ROS, C++, Python   
  • Robotkinematik, baneplanlægning, adaptiv styring og kunstig intelligens 
  • Sensorteknologi og robotsikkerhed 
  • Projektstyring 
  • Ansøgningsarbejde i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter 

Uanset din baggrund forventer vi, at du er en dygtig robotudvikler, og du motiveres af at være med i komplekse projekter, hvor det tværfaglige samarbejde er en del af dagligdagen.
 
Du bliver en del af et spændende, dynamisk og innovativt miljø, der arbejder på forkant med den teknologiske udvikling, hvor du også selv tager initiativ til at udforske nye forretningsmuligheder. Du er en team-spiller men tager selvstændigt ansvar for at få projekterne i mål.
 
Du har en positiv, udadvendt og opsøgende profil, som motiveres af at skabe og føre en idé til et konkret projekt, og fra projekt til banebrydende anvendelse i industrien. 
 
Center for Robotteknologi - Robotløsninger på verdensplan    
Du bliver en del af et dynamisk center med 40 engagerede kolleger, som udvikler og implementerer nye teknologier i eksisterende og nye produkter bl.a. inden for produktions- og fremstillingsindustrien, herunder landbrug og gartnerier, samt sundheds- og servicesektorerne. Vi er en af Europas førende robotinnovatører og en respekteret og efterspurgt forskningspartner i nationale og internationale forskningsprojekter.    
 
Kontakt   
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henrik Jacobsen på telefon 7220 1979 eller centerchef Kurt Nielsen på telefon 7220 2211.    
 
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. maj 2018. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis et passende antal egnede kandidater er fundet.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder