Gå til hovedindhold
Jobbet "Robot Manager til Robotics" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Robot Manager til Robotics Operational Center i Forsvarsministeriets Koncern-IT

Vil du være med til at sikre driften af Blue Prism robotter i Forsvarsministeriets koncern? Kan du få brikkerne til at passe sammen i et komplekst driftmiljø på tværs af Koncern-IT’s systemlandskab og er du en problemknuser med et serviceminded overblik, så har vi jobbet til dig som Robot Manager i vores nyetablerede Robotics Operational Center (ROC) i Forsvaret.

Om os
ROC’s mission er at udvikle softwarerobotter hurtigt og smidigt, så vores kolleger i resten af Forsvarsministeriets Koncern kan bruge tiden på det, der skaber optimal værdi for kernopgaverne. Derfor lægger vi stor vægt på, at robotterne har høj oppetid. Samtidig har vi fokus på samspillet med og afhængigheden til resten af Koncern-IT.

Vi er en nyetableret sektion i Koncern-IT bestående at 7 medarbejdere. Opbygningen af sektionen startede 1. april. Vi mangler dig, og du skal være med til at definere vores arbejdskultur og fællesskab. Vi er startet op med en uformel og humoristisk tone, har masser af energi, udviser en høj grad af fleksibilitet for at få tingene til at lykkes og vi sætter stor pris på hinanden og på vores forskellige baggrunde, personligheder og erfaringsgrundlag.

Vi kommer også til at sætte stor pris på dig.

Om stillingen
Når antallet af automatiserede processer går fra 10 til 100 til 1000, så kræver det systematik og snilde at få skemalagt de forretningskritiske jobs rigtigt, så robotlicenserne udnyttes optimalt. Samtidig skal det sikres at opdateringer af forretningens systemer ikke får robotterne til at crashe Din primære opgave er at sørge for, at vi kan skalere til 1000 automatiseringer.

En anden vigtig arbejdsopgave for dig bliver at få tildelt de nødvendige brugerrettigheder til robotterne af forretningens systemejere, vedligeholde robotplatformens servere og databaser og bistå i den almindelige pleje af robotterne.

Stillingen kræver indgående erfaring med systemadministration, rolletildeling og AD. Det vil være en fordel med kendskab til programmering.

Der indgår ikke en vagtordning i stillingen.

Om dig
Det er en forudsætning for at lykkedes i jobbet som Robot Manager, at du er klar til at yde førstehjælp, hvis robotterne pludselig ikke kan køre forretningskritiske jobs som skemalagt.

Vi vægter derfor højt, at du er løsningsorienteret, serviceminded og kan bevare overblikket og roen i situationer, hvor der er meget på spil for dine kolleger i Koncern-IT og i resten af Forsvaret.

Du er en holdspiller, der med din praktiske, detaljeorienterede og systematiske tilgang til IT kan få de mange forskellige processer og systemkrav til at gå op i en højere enhed.

Du trives i et agilt miljø, hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne hurtigt og effektivt og hvor vi sammen har ansvaret for at løse forretningens behov. I sektionen kommer vi på sigt til at arbejde med lige dele udvikling og drift, og her vil du få det overordnede ansvar for driften.

Du vil få et stort plus hos os andre, hvis du har humor, elsker at drifte (for det er ikke vores stærkeste side), har sjove hobbyer, gider hænge ud med os andre i ny og næ og er rimelig udadvendt.

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste. Men det er vigtigt, at du har kompetencerne og har vist resultater fra lignende opgaver.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i Hvidovre. 

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschefen Jens Lund Tvilling Vinther fra Forsvarsministeriets Koncern-IT på telefon 2141 7352.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9696. 

Ansøgningsfristen er den 15. juli 2019. Vi er klar over, at ferietiden er over os, så vi gennemfører samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder