Jobbet "Risikokoordinator til Furesø Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udvikling og Byggeri har ansvaret for nybyggeri, ombygning og renovering, samt drift og vedligehold, herunder risikostyring og forsikringer af eksempelvis skoler, fritidshjem, daginstitutioner, idrætsanlæg, kulturinstitutioner mv.

Ejendomsporteføljen omfatter ca. 190 ejendomme og den samlede ejendomsportefølje er på ca. 241.000 m2. Afdelingen har 20 engagerede og dygtige medarbejdere, bestående af arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører m.fl.

Om stillingen
Risikokoordinatoren skal hjælpe med at danne et overblik over faktorer, som vil kunne være økonomisk belastende for kommunen. Der tages højde for både interne og eksterne faktorer, som brand, indbrud, svind, trusler mv.

Rikokoordinatoren er med til at sikre sikkerhed for borgere og ansatte i kommunen, samt hjælpe gennem risikostyring med at opnå væsentlige besparelser på forsikringspræmier og omkostninger til bygnings-, person- og tingsskader.

Risikokoordinatoren understøtter politikker, planer og tiltag på området.

Risikokoordinatoren skal sikre sig et overblik over kommunen fra ende til anden for at vurdere sandsynligheden for en skade (brand, hærværk, indbrud, mv.) og herefter vurdere de økonomiske konsekvenser af eventuelle skader, for at forebygge på den mest optimale måde.

Opgaver

  • Nøgleperson for sikringsanlæg og installationer
  • Koordinere sikringsopgaver og aktiviteter overfor interne og eksterne aktører
  • Gennemføre etablering af sikringsanlæg og installationer indenfor aftalt budget
  • Skal kunne vurdere om en skade er dækket/ikke dækket af forsikringen
  • Skal følge op på skader, vurdere skades omfang og prissætte opretning af skade
  • Samle informationer om skader under/over selvrisiko i system
  • Foretage risikoanalyse af de enkelte enheder - gennemgang af ejendommene
  • Indhente informationer om alle anlæg - for evt. udbud af sikringsudstyr
  • Udarbejde handleplaner for tiltag efter de informationer der er samlet ind
  • Foretage planmæssige risikotiltag og sørge for udførelsen
  • Kommunikere mundtligt som skriftligt om skader, adfærd og forebyggelse
  • Varetage understøttende funktion for arbejdet omkring brandberedskabet og Frederiksborg Brand og Redning (FBBR)omkring bestyrelsesmøder for borgmester og direktør
  • Varetage koordinerende funktion vedr. udarbejdelse af beredskabsplaner og blik for bestyrelsesmøder mv

Uddannelse

  • Skal have en forsikring- og sikringsfaglig indsigt
  • Teknisk uddannelse - Ingeniør, håndværker
  • Taksatoruddannelse el. lign
  • God viden om bygningsreglementet, især brandsikring og ventilationsanlæg
  • Teknisk viden om anlæg
  • Social indsigt i personers adfærd - og hvordan adfærd ændres
  • Skal have viden om sårbarhedsanalyseværktøj
  • En fordel at være eksamineret sikringsleder

Der er stort ledelsesmæssigt og politisk fokus på, at Kommunale Ejendomme leverer tidssvarende byggerier, som understøtter kommunens politikker, eksempelvis arkitekturpolitikken, politikker vedr. klimaområdet (BR2020), arbejdsmiljø, sociale klausuler mv. Du vil derfor løbende skulle sørge for dokumentation og afrapportering i organisationen og til det politiske niveau.

Vi ser gerne at den rette kandidat:

  • Besidder lydhørhed overfor interessenters ønsker og behov og have evnen til at rådgive dem om konsekvenserne heraf
  • Evner at arbejde selvstændigt, og være hjælpsom over for kolleger
  • Har gode evner til at formidle, er udadvendt og deler gerne læring
  • Har interesse for at arbejde med administrative opgaver i en politisk styret
  • Arbejder struktureret med flair for økonomistyring og dokumentation

Vi tilbyder et spændende job, hvor du bidrager til at skabe fysiske rammer, der understøtter kommunens aktiviteter og udvikling, samt spændende og udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. Vi har engagerede og hjælpsomme kolleger på en arbejdsplads, som har bruger og medarbejder i fokus. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 7. februar 2023. Stillingen ønskes besat snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos leder af Udvikling og Byggeri, Erik Justesen på tlf. 72165338.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 7. februar 2023 kl. 12,00.

Ansættelsessamtale:
Tirsdag den 21. og onsdag den 22. februar 2023.

Stillingskategori:
Administration og sagsbehandling.

Afdeling:
Udvikling og Byggeri

Kontaktperson:
Erik Justesen

Telefon:
7216 5338