Jobbet "Renovation søger teamleder for Plan og Cirkulær Økonomi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvad kan vi tilbyde:
Er du initiativrig, visionær og resultatorienteret? Brænder du for den cirkulære omstilling? Er du fortrolig med genanvendelse, miljø og bæredygtighed? Og vil du gøre en forskel for og med borgerne i Kolding Kommune?

Så tilbyder Renovation en spændende stilling med solidt samfundsperspektiv og mulighed for at sætte et grønt fingeraftryk for affald og genbrug i Kolding Kommune.

Som du ved, er affaldssektoren et område med både teknologiske udfordringer og landvindinger, stor politisk bevågenhed og har en krævende hovedrolle i bæredygtig omstilling af vores samfund. Derfor er Renovation en organisation i konstant udvikling, og forandringsledelse er en stor del af din opgave.

Du er handlekraftig, ansvarsbevidst og kan skabe følgeskab til vores udvikling. Du kan uddelegere opgaver med stor tillid, og du er tydelig om forventninger og retning.

Du bliver spillende træner og indgår aktivt i opgaveløsning og sagsbehandling. Du har både det faglige og personalemæssige ansvar for fem akademiske medarbejdere. Teamet spænder over en bred faglighed fra jura og ingeniørverdenen til natur- og samfundsvidenskaberne. Du skal samle og udvikle denne faglighed, sikre koordinering og stå i spidsen for den tværgående udvikling, samtidigt med at du sikrer stærk produktion.

Funktioner:
Team Plan og Cirkulær Økonomi driver en lang række projekter og indsatser, der tilsammen løser jeres vigtigste opgave: arbejdet med cirkulær økonomi (CØ). Teamet vejleder private virksomheder, kommunale institutioner og borgere omkring affald og ressourcehåndtering – og vores nystartede EU-projekter ”Smart Waste” og ”ProCirc” skal sørge for, at vi bygger på den bedste og nyeste viden om CØ. Vi tager også gerne en skefuld af egen medicin og står i spidsen for afdelingens interne CØ-projekter, som skal gøre Renovation endnu mere bæredygtig.

I dette team samles også trådene omkring arbejdet med kommunens affaldsplan, mål og strategiske indsatser på tværs i afdelingen. Derudover løser teamet en række myndighedsopgaver: Vi fører tilsyn med deponier, anviser bygge- og anlægsaffald, følger op på affaldsdata og sikrer godt og sikkert arbejdsmiljø i hele afdelingen.

Vores nuværende teamleder har slutningen på sit arbejdsliv i horisonten, og det giver os mulighed for at gøre plads til en ny stærk profil som leder af teamet. Vi er samtidig i gang med at reorganisere teamet, og opgaveporteføljen for de enkelte stillinger tilpasses under dit lederskab.

Du refererer til affaldschefen og indgår i Renovations ledergruppe på i alt fem personer: Her vil du også møde teamlederne for Økonomi og Service samt Formidling og Event, samt driftslederen.

Kvalifikationer:
Du har erfaring med ledelse i din baggage, og det er en fordel, hvis du har en leder- eller projektlederuddannelse.

  • Du har en stærk faglig profil med en akademisk baggrund, har stor faglig erfaring fra affaldsområdet og er bekendt med affaldsområdets aktører, hvor du sikkert har opbygget et godt netværk
  • Du tænker analytisk, har en god organisationsforståelse og meget gerne erfaring med at navigere i en politisk ledet organisation
  • Du er ambitiøs og målrettet på afdelingens vegne, og du kan navigere i spændingsfeltet mellem strategiske opgaver, projektopgaver og driftsopgaver
  • Du har blik for organisationens behov og kan prioritere dine egne og teamets opgaver.
  • Du har gode kommunikative evner, gennemslagskraft og kan formidle komplicerede problemstillinger både internt og eksternt på alle niveauer
  • Du er åben, imødekommende og har naturlig personlig autoritet
  • Du har en motiverende og engagerende ledelsesstil

Renovation leverer central infrastruktur i en kommune, der følger med udviklingen. Det gør vores medarbejdere også. Derfor tilbyder vi dig en arbejdsplads, der prioriterer at udvikle og udfordre dine kompetencer på flere niveauer, og vi giver dig gerne efteruddannelse, så du kan udnytte dit store potentiale.

Hvem er vi?
Renovation er en del af By- og Udviklingsforvaltningen. Vi er små 90 ansatte, omsætter for 110 mio. kr. om året, drifter fem genbrugspladser og tømmer kommunens 1.400 miljøstationer. Vi sørger for, at det affald, som borgerne afleverer på genbrugspladserne, lander hos de rette virksomheder til genanvendelse. Og vi holder styr på, at 32.000 skraldespande bliver tømt hver uge. 

Organisationsdiagram for Renovation kan findes her.

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset, som vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. 

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Forventet lønniveau 600.000 kr. incl. arbejdsgiverbetalt pension.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte affaldschef Henrik Martinsen på telefon 7979 1484 eller mobil 2538 8877.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 10. oktober 2019.

Ansøgningen skal vedlægges CV og relevante uddannelsesbeviser.

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale d. 22. oktober og 2. samtale d. 24/25. oktober 2019. Mellem de to samtaler gennemføres en personprofilanalyse, ligesom du kommer til at arbejde med en case.

Arbejdssted: Renovation, Bronzevej 6, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid.  

Ansættelsestidspunkt: 1. december 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder