Jobbet "Release og Change Manager til DeMars i Cyberdivisionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du særlig interesse for Release- og Change Management? Og er du verdensmester i planlægningsdiciplinen? Så bør du nu læne dig tættere på skærmen, og være klar til at tage noter – for dette kan meget vel være dit næste job!

Om os
Du ansættes i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses nye Cyberdivision under ”Center for Teknologi”. Cyberdivisionen har til formål at levere en samlet og ensartet forvaltning, med fokus på drift, vedligehold og udvikling af system- og data management.

Release og Change Management er en del af DeMars- og ESDH afdelingen, som varetager drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Forsvarets SAP ERP løsning - DeMars - i samarbejde med leverandører. Vi er 83 civile og militære specialister fordelt på otte sektioner.

Arbejdsmiljøet er dynamisk og uformelt, med fokus på faglighed og ønske om udvikling.

Du indgår i Drift- og Styringssektionen (TDD), som består af fire teams med 13 medarbejdere.

Vi har fokus på at det skal være sjovt at gå på arbejde – gennem en dagligdag, hvor opgaverne er meningsfyldte og udfordrende, og hvor vi kan være stolte over vores præstationer.

Hos os er hjemmearbejdsdage, fleksibilitet og udvikling i fokus. Derfor tilbyder vi dig en stilling, hvor Work Life-Balance er i højsædet, og kompetenceudvikling er en naturlig del af jobbet.

Om stillingen
I Release- og Change Management er vi med til at sikre, at Forsvarets SAP ERP løsning – DeMars lever op til de forretningsmæssige krav til sikkerhed, tilgængelighed og dokumentation (SAP Solution Manager) og er opdateret til nyeste versioner.

Du planlægger og styrer ændringer og udvikling til SAP.
Du sikrer styring for Release planlægning, herunder sikkerhedsrettelser, daglig drift i koordinering med leverandører, CAB møder, godkendelse af opgaver og input til miljøkoordinering.

Sammen med 3 kolleger har du et stort ansvar i en varieret og til tider travl hverdag. Du har en bred kontaktflade til afdelingens øvrige fagsektioner, leverandører og Cyberdivisionens andre afdelinger. Du har stor frihed i løsningen af opgaverne i din dagligdag, og du har en høj grad af fleksibilitet i forhold til, hvordan de gribes an.

Vi sikrer dig en god oplæring og sparring af erfarne kollegaer.

Om dig
Som civil: Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os at du har tilegnet dig erfaring fra tilsvarende opgaver.

Kendskab til SAP, RM/CM (ITIL) processer og SCRUM er en fordel, men ingen betingelse.

Vi forestiller os, at du:
• Er struktureret og har overblik
• Kan holde flere bolde i luften ad gangen
• God til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk, i øjenhøjde
• Er nysgerrig, vedholdende og ikke er bange for at stille spørgsmål
• Åben og udadvendt, lærevillig og omstillingsparat

Som militær: Du er – eller har tidligere været – officer og tjenestegørende i Forsvaret.
Du er kaptajn og har gennemført VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført VUK, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Ansættelsesvilkår
Som civil:
Afhængig af din baggrund bliver du ansat og aflønnet i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Eller den enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten(AC).

Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Du får en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Sune Sand, der kan træffes på telefon 22707428.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 24. maj. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Er du omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.