Jobbet "Release Lead til Onboarding Management team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver koblet på den meget vigtige opgave med at onboarde toldere og virksomheder til de nye systemer som udvikles i Toldprogrammet, der implementerer det nye EU fælles Told Kodeks (EUTK), der regnes for det største og mest komplekse IT program i Danmark pt. Det er en meget vigtig opgave, at få virksomheder og toldere godt igennem den transition i et særdeles tæt samarbejde med Toldstyrelsen,” fortæller kontorchef Tommy Larsen og fortsætter, ”Så hvis du er til store og samfundskritiske transitionsopgaver med et bredt interessentbillede, så er der et virkelig interessant job her.”

I samarbejde med Toldstyrelsen er vi i gang med at udskifte hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet grundet EU’s nye toldlovgivning. Det har meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med​.

Toldprogrammet er organiseret som Solution Train indenfor SAFE-rammeværket. Vores opgaver spænder bredt fra egen udvikling, til implementering af standardsystemer i et multi-vendor setup.

Opgaven for Onboarding Management er at sikre en god implementering for danske import- og eksport virksomheder samt for landets toldere. Dette indebærer at understøtte den tekniske tilslutning samt at sikre vejledning af virksomheder og undervisning af toldere i de nye systemer i et meget tæt samarbejde med Toldstyrelsen.

Indgå i et dynamisk og tværfagligt udviklingsmiljø med højt til loftet og rig mulighed for at gøre en forskel 
Vi arbejder ud fra rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework) og som Release Lead får du en vigtig rolle i forhold til at sikre, at onboardingopgaven er på sporet. Dette arbejde er organiseret i en Shared Service funktion i et Onboarding Management team.

I programmet har vi en række releases med hver sin releaseledelse. Onboardingteamet skal i den sammenhæng sikre en sammenhængende onboarding for virksomhederne på tværs af releases samtidig med, at vi holder snor i onboardingen pr. release. Her har Release Lead en central opgave i at sikre afstemning af med Toldstyrelsen, sparring og fremdrift for teamet og koordinering op mod releaseledelsen. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige Release Leads, teamets Product Owner/Faglige Leads samt med teamets Product Manager og den leveranceansvarlige kontorchef.Du får således en central rolle i at være bindeled mellem de mange interessenter.

Derudover omfatter dine opgaver bl.a. følgende:

  • I samarbejde med Product Owner og Product Manager at sikre alignment mellem strategi og eksekvering, at vi har de rette ting prioriteret ind i backloggen, og at de har den rækkevidde og kvalitet, som er aftalt med Toldstyrelsen, Release Ledelsen og Programledelsen
  • Håndtere, koordinere og kommunikere overfor interne og eksterne interessenter omkring fremdrift, milepæle og releaseplan for onboardingarbejdet på den pågældende releaset
  • Udarbejde og følge op på vores ”must win battles”
  • Kommunikere eksterne krav og input, der har betydning for teamets leverancer på den pågældende release til teamet
  • Dialog med sekretariatet om f.eks. transition og overdragelse til Toldstyrelsen

​Product Manager, Louise Starup, fortæller her om rollen Release Lead:

Du bliver udfordret i dette job og får mulighed for at trække på hele din erfaring med onboarding i et komplekst program, hvor de tværgående, koordinerende opgaver tilfører en ekstra interessant dimension. For at lykkes er det vigtigt, at vi spiller hinanden gode, da resultaterne kommer gennem et stærkt samarbejde både internt i teamet og i relation til vores interessenter og opdragsgiver.”.

Din baggrund 
Du har flere års erfaring med forretningsmæssig implementering af komplekse it-projekter fx i en rolle som projektleder, Release Manager, Product Owner eller Product Manager. Du har erfaring med agile projekter, gerne i offentlige projekter, og med håndtering af interessenter. Har du kendskab til Statens it-model, vil det være en fordel.

Som person er du en holdspiller, der holder humøret højt - også i modgang og trives med transparens, ærlighed og ”built in quality”. Du er hurtig til at danne dig et overblik over et komplekst område og trives i samarbejdet med et bredt spektrum af interessenter både interne og eksterne på forskellige niveauer i en organisation, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Du er en stærk kommunikator på både engelsk og dansk. Dine kolleger og samarbejdspartnere beskriver dig som en naturlig og vellidt kollega, der er vant til at træde i karakter og tage ansvar og sætte retning for dit projekt.

Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

​Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 28. januar kl. 12. Vi holder samtaler løbende, og der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tommy Larsen tlf.: 7237 7017.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. ​

Udvikling- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder