Jobbet "Realising your sustainable potential – bliv praktikant i NIRAS" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du får konkrete tværfaglige arbejdsopgaver og kommer helt tæt på vores projekter og erfarne specialister. Du bliver også en del af vores praktikantprogram, der understøtter din viden om at være i et rådgivende ingeniørfirma og skaber netværk på tværs af geografi og faglighed praktikanterne imellem.

NIRAS er en moderne rådgivningsvirksomhed med et fundament af sunde forretningsmæssige og menneskelige værdier. Med en ambitiøs strategi har vi særligt fokus på digitalisering og bæredygtighed i alt hvad vi laver. NIRAS har en stærk kundeportefølje og mange spændende
projekter i hele verden. Vi er meget dedikerede, når det handler om at bygge fremtidens samfund. Præcist lige så seriøse er vi også, når det handler om at skabe fremtidens talenter, hvilket starter med dig som praktikant.

Praktikforløb med faglige opgaver og særlige aktiviteter
Som praktikant indgår du i et fast og gennemprøvet forløb, der giver dig et lærerigt indblik i hverdagen som rådgiver. Det sker bl.a. via praktikantprogrammets aktiviteter som projektbesøg, tværfaglig vidensdeling og temadage, men særligt gennem din hverdag med konkrete opgaver i vores projekter. NIRAS favner en bred skare af fagligheder, og vores praktikantprogram afspejler dette. Det betyder helt konkret, at vi har praktikanter inden for mange fagområder.

Særlige kvalifikationer
Først og fremmest skal du have lyst til at prøve kræfter med livet som rådgiver. Du er en dygtig og ambitiøs studerende med stor appetit på personlig udvikling og faglig læring. Samtidig er du klar til at afprøve din uddannelse i praksis på konkrete projekter. Du er en holdspiller, der opsøger og skaber gode samarbejdsrelationer. Samtidig tør du bidrage med egne input og idéer til løsninger på konkrete problemstillinger. Gennem årerne har vi haft praktikanter fra rigtig mange forskellige uddannelsesretninger som fx diplomingeniør, civilingeniør, bygningskonstruktør, maskinmester, geologi, antropologi, kommunikation, multimediedesign og biologi. 

Første step til det første job
Mange af vores praktikanter vender tilbage til NIRAS, når de skal skrive speciale og i flere tilfælde er det også vejen til det første job. I videoen kan du høre om Jespers vej fra praktikant til fastansat: https://www.youtube.com/watch?v=cfsMQ3N5x2A. Har du en idé om hvor du vil passe ind ved os og lyder et praktikforløb i NIRAS som noget for dig, så søg dit praktikophold for forår 2023 her: https://www.niras.dk/karriere/studerende/vil-du-vaere-praktikant-i-niras...

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.