Jobbet "R&D Engineer firmware / embedded software" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Befinder du dig godt i et udviklingsmiljø, hvor din indsats gør en forskel? Har du erfaring med udvikling af firmware / embedded software og hardware? Er du innovativ med erfaring i de nyeste teknologier? Så er du den nye R&D ingeniør, vi søger til udvikling af nye spændende produkter.

Ellab er en innovativ og international virksomhed i rivende vækst, og vi søger nu en elektroingeniør til vores udviklingsafdeling for at kunne fortsætte vores position som de førende på markedet indenfor højpræcisionsmåleudstyr til life science- og fødevareindustrien. Som vores nye medarbejder vil du få en stor rolle med indflydelse på udviklingen af produkter indenfor firmware / embedded software og hardware. Vores produkter er kendetegnet ved avanceret teknologi, høj kvalitet og brugervenlighed, og vi sætter en ære i at bidrage til en øget forbrugersikkerhed. Du vil indgå i vores R&D Hardwareteam med 11 dygtige medarbejdere, som alle udvikler udfordrende firmware- og hardwareløsninger, og hvor innovation og samarbejde er nøgleord for at få succes.

Arbejdsopgaver:

  • Udvikling af firmware og hardware i nye produkter
  • Deltagelse i problemløsning og optimering af produkter 
  • Deltagelse i test af samlede løsninger
  • Forståelse for at omsætte brugerønsker/krav til færdig firmware og hardware

Kvalifikationer:

  • Ingeniøruddannet
  • Min. 3 års erfaring med udvikling af firmware og hardware
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Det er en fordel, hvis du også har:

  • erfaring med batteridrevet elektronik
  • erfaring med trådløs kommunikation
  • erfaring fra en produktionsvirksomhed
  • erfaring med at arbejde efter ISO9001
  • kendskab til temperatur-, fugtigheds- og trykmålinger

Personlige kompetencer:

  • Innovativ, kvalitetsbevidst, målrettet og med stort drive
  • Udadvendt med lyst og evne til at arbejde på tværs af faggrupper
  • Personligt engagement, som medvirker til at drive processerne frem mod målet

Ellab tilbyder:

  • Spændende faglige udfordringer i en international og innovativ virksomhed i vækst
  • Dynamisk og uformelt arbejdsmiljø
  • Fleksibel arbejdstid
  • Konkurrencedygtig løn og vilkår
  • Mulighed for fri anvendelse af Ellabs eget fitnessrum samt mulighed for tilmelding til frokostordning og sundhedsforsikring
  • Velfungerende personaleforening med sociale arrangementer

Ellab er en solid virksomhed med stolte traditioner og god vækst på markederne i hele verden. En stor udviklingsafdeling sikrer, at vores produktsortiment løbende vedligeholdes og tilføres faciliteter, som styrker vores konkurrenceevne. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt og er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.

Matcher dette din profil? Så send din ansøgning i dag. Relevante kandidater vil løbende blive kaldt til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.