Jobbet "Rådgivere og projektledere til fremtidens regn- og spildevandssystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Håndtering af store mængder spildevand i Øresund eller danske forsyningers fremtidsvisioner – Krüger er altid klar til at bidrage med det, vi er gode til. Og det er ærligt talt en hel del. Men især planlægning og design af afløbssystemer, teknologier til vandrensning og realtidsstyringer – alt sammen naturligvis leveret med tanke på bæredygtighed. 

Hvem er vi?
Hvis du kommer om bord hos os, vil du blive forankret i et forretningsområde, hvor vi bl.a. rådgiver kommuner og forsyninger om optimering og klimasikring af afløbssystemer samt vandkvalitet og recipientbeskyttelse. 
Vi er ret ambitiøse på klimaets vegne. Vi bruger meget energi på at bringe alle vores kompetencer i spil for at skabe det bedst mulige produkt og den helt rigtige løsning for vores kunder og klimaet.  
Vi er ca. 40 kompetente og hjælpsomme kollegaer i vores afdeling fordelt på 3 kontorer: Søborg, Aarhus og Aalborg, men mangler flere hænder. 

Hvad kommer du til at lave hos os?
Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver, og du vil komme til at arbejde med fordybelsen såvel som med bredden. Fx ville du være involveret i:

  • udarbejdelse af store masterplaner
  • komplicerede hydrauliske modeller
  • skybrud og oversvømmelser
  • målekampagner
  • vandrensning
  • og ikke mindst: realtidsstyringer. 

Projekterne kan både være kommercielle og udviklingsorienterede, hvor vi indgår i et super spændende udviklingssamarbejde med andre virksomheder, forsyninger, universiteter mv. 
I dine projekter får du bl.a. ansvaret for at rådgive og sparre om komplekse udfordringer på højt teknisk niveau, deltage i kundemøder og løbende dialog omkring behov og løsningsmuligheder.

Vi forventer ikke, at du er ekspert i alt det, vi beskriver. Kan du meget af det? Kan du lidt af det på ekspertniveau? Vil du gerne have mere af det, du er vild med? Måske går du med en sælger i maven? Fortæl os, hvad du brænder for og er særlig god til, så lægger vi kabalen sammen.

Hvem er du 
Du er miljøingeniør eller lignende, du har et ønske om at arbejde i en virksomhed med miljø og brærdygtighed højest på dagsorden, og du har erfaring med at arbejde med hydrauliske modeller. Du er nysgerrig! Du vil gerne vide, hvad andre afdelinger laver, hvorfor vi gør ting, som vi gør og om vi har afprøvet nye metoder. Det sætter vi pris på. 
Vi søger en god dynamik i afdelingen og bestræber os på at have bredt spænd af erfaring. Lige nu søger vi mest efter en, der har nogle (3+) års erfaring i bagagen.

Lidt om alt det andet
Vi spiser alt for meget kage, slår katten af tønden, spiser morgenmad sammen, brygger øl, løber og svømmer stafet, spiser grillmad i kantinen, griner af platheder til vores årlige revy og mange andre ting, som gør det til et rart sted at være. Måske netop derfor er vi så gode til at hjælpe hinanden, når det gælder. Måske er det også derfor, vi oplever og holder så meget af den fleksibilitet, vi har, hvor vi får vores arbejdsliv og privatliv til at hænge godt sammen.

Vores lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensions og sygesikringsordninger kan vi fortælle dig om senere … de er også gode! 

Ansøgning og kontakt 
Er du nysgerrig? Ansøg online senest mandag den 17. maj 2021

Vi indkalder løbende til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Har du spørgsmål til stillingen, er Afdelingslederen Rune Christensen den bedste til at svare på dem og fortælle mere detaljeret om jobbet, fremtidsplaner, projekter mv. Du kan ringe til Rune på 60404101. 

Og her kan du læse mere om os: www.kruger.dk