Jobbet "Rådgiver indenfor jordforurening" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af verdens største miljørådgiver - Jordforurening og grundvand i Aarhus – vi vækster

Har du en interesse for miljøet og gerne 1-3 års erfaring på jordforureningsområdet? Så har vi brug for netop dig i afdelingen Jordforurening, grundvand og råstoffer i Aarhus – Vi har forrygende travlt.
 
Vi søger en geolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende, der har lyst til at løse varierende opgaver indenfor undersøgelser af jord og grundvand. Dine primære arbejdsområder vil være projektmedarbejder (rådgiver), hvor du assisterer erfarne projektledere. Arbejdet består af feltrelaterede opgaver med prøvetagning af jordprøver, grundvand og poreluftsprøver, samt sagsbehandling og rapportering.
 
Vi forventer, at du har et indblik i området, men ikke at du kan alt – og vi sørger for oplæring, hvor det er nødvendigt. Vi har et fantastisk fagligt og socialt miljø, hvor der altid er tid til sparring. Vi har det sjovt, når vi arbejder og vægter altid samarbejdet med kunden højt.

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet geolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller har lignende uddannelse
  • Du har relevant erfaring med området
  • Du har lyst og mod til at udvikle dig i et i øvrigt stærkt fagligt miljø
  • Din ansvarsfølelse er høj
  • Du formulerer dig godt – både når du taler og skriver
  • Du har gode samarbejdsevner og forståelse for at søge sparring hos kolleger, men kan også arbejde selvstændigt.

Vi går op i at understøtte de individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinanden - vores forskelligheder og styrker.

Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.
 
Ansøgning:
Send os en ansøgning med cv senest den 25. maj 2021. Hvis du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ole Peter Sørensen på tlf. 2339 0709 eller ole.sorensen@wsp.com. Vi ser på ansøgningerne løbende, så send gerne hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.
 
Om WSP
WSP Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere i Danmark og Grønland en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 54.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.