Jobbet "Quality manager til applikationsdrift og forvaltning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

BEC er ansvarlig for drift og forvaltning af Nationalbankens kritiske applikationer - Perago, Calypso og Swift. Vi brænder for det, vi laver, og forstår vigtigheden af at skulle håndtere Danmarks vigtigste infrastruktur til realtidsbetaling samt systemet til at håndtere pengepolitiske instrumenter. Betalingsinfrastrukturen har stor betydning for at afvikle alle betalinger i danske kroner, da det populært sagt er bankernes netbank i Nationalbanken. Der er altså tale om et ambitiøst og teknologisk komplekst system, som naturligvis har meget høje krav til sikkerhed, robusthed og stabilitet. 
 
Vi søger en quality manager, der skal sikre sammenhæng i processer og værktøjer, som understøtter leverancen af Danmarks vigtigste betalingsinfrastruktur. I jobbet vil du sætte dine stærke faglige og personlige kompetencer i spil på et system, der har helt central betydning for det danske samfund.  
 
Vi har brug for den bedste! 
Du kommer til at bidrage til at optimere leverancer, overholdelse af SLA-krav, styre og facilitere arbejdsgrupper, samt sikre kundens forretningsmæssige behov imødekommes på en effektiv måde. Du får et tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. I samspil skal vi sikre, at BEC leverer de aftalte ydelser.  
 
Det betyder, at du får mulighed for at:  

  • Forstå og kontinuerligt understøtte den høje sikkerhed og tilgængelighed ved at sikre forståelige og gennemarbejdede processer, der understøtter det daglige arbejde 
  • Sikre sammenhæng mellem SLA, driftshåndbog, processer, arbejdsgange og teknisk dokumentation 
  • Bidrage med tiltag, der sikrer systemunderstøttelse af processer og arbejdsgange 
  • Undervise i processer samt facilitere skrivebordsøvelser, der tilsammen kontinuerligt skal højne kvaliteten i vores leverancer 
  • Deltage i dialoger med kunden og med leverandører, således at samarbejdsprocesser imellem parterne understøtter det daglige arbejde  
  • Vedligeholde CSI-register og Knowledge-database samt bidrage til gennemførelse af CSI-aktiviteter i forhold til processer, værktøjer, arbejdsgange og teknisk dokumentation 
  • Deltage i en vagtordning som koordinator ved major incidents inden for åbningstiden 

Sætter du en ære i at levere en ’state of the art’-platform? 
Som person er du en stærk kommunikator, der kan formidle komplicerede tekniske problemstillinger på alle niveauer af organisationen. Du er grundig, løsningsorienteret og selvstændig og vil sætte en ære i, at BEC kan levere de aftalte ydelser inden for aftalte rammer. Du trives med og forstår vigtigheden af at følge og videreudvikle fastlagte procedurer og arbejdsgange, og motiveres af brandsikring frem for brandslukning. Med den rette blanding af autoritet og ydmyghed er du altid nysgerrig på at tilegne dig nye kompetencer. 
 
Vi forestiller os, at du har: 

  • Flere års erfaring i rollen som quality manager - måske en baggrund som ingeniør  
  • En grundlæggende teknisk forståelse og ikke er bange for at stille spørgsmål til tekniske detaljer  
  • Evnen til at facilitere en konstruktiv dialog og sikre, at den holder sig inden for rammerne 
  • De relevante ITIL-certificeringer og besidder praktisk erfaring hermed 
  • Praktisk erfaring med ITSM-værktøjet ServiceNow 
  • Erfaring med både dansk og engelsk i skrift og tale 

En særlig arbejdsplads  
Vi tilbyder et attraktivt job, hvor omgangstonen er uformel samtidig med at samarbejdet med vores kunde er formelt. Du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i tæt partnerskab med kunden og vores underleverandører. Vi er et team på ca. 20 medarbejdere, der sætter en ære i at sikre en professionel leverance til vores kunde.  
 
Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, hvor vi respekterer og hjælper hinanden. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et stort udvalg af klubber og aktiviteter til alle aldre.  
 
Kan du se dig selv hos os? 
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bauditz på telefon 6156 7633 eller peh@bec.dk. Da vi behandler ansøgningerne løbende, opfordrer vi til at søge snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder