Jobbet "QA-specialist til ERP-projekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du desuden lyst til at få stor indflydelse på din dagligdag og se den direkte effekt af din indsats i en virksomhed i udvikling? Så skal du ikke lede længere.

Amgros står i de kommende år overfor at skulle implementere et nyt Enterprise Resource Planning (ERP)-system. I den anledning søger vi en kvalitetsspecialist, der sikrer den kvalitetsmæssige røde tråd i projektet. Du vil skulle bruge din indsigt i kvalitetssikring til at finde gode og praktiske løsninger, der sikrer, at danske patienters medicin og høreapparater bliver håndteret korrekt gennem hele forsyningskæden.

Det er vigtigt for os, at vi giver dig de allerbedste rammer for at udfolde dine evner. Derfor kan du ikke bare se frem til at få opgaver, der matcher din viden og interesser. Du får også mulighed for hele tiden at bygge videre på din viden og udvikle dig i den retning, som får det bedste frem i dig, og som er til gavn for Amgros.

Dine primære opgaver:
Sammen med dine kollegaer i afdelingen for Kvalitet og Lægemiddelregistrering (KLR) arbejder du på tværs af organisationen og med vores nærmeste samarbejdspartner, sygehusapotekerne.

Med reference til teamlederen for kvalitetsteamet vil dine opgaver blandt andet være at:

  • Deltage i ERP-projektgruppen med ansvar for at drive kvalitetsdokumentationen på alle niveauer, herunder risikoanalyser, design og test
  • Skabe dialog internt og eksternt mellem systemleverandøren, brugere og projektgruppen. Du får mulighed for at præge randsystemerne
  • Sikre en pragmatisk valideringsstrategi og bidrage til kvaliteten gennem dokumentationsreview
  • Deltage i vurderingen af leverandørens kvalitetssystem og dokumentation
  • Deltage i andre systemers valideringsaktiviteter
  • Tværgående kvalitetsopgaver og -sparring i Kvalitet- og Lægemiddelregistreringsafdelingen og Logistik

Vi sikrer naturligvis, at du kommer godt ind i afdelingens og Amgros procedurer, inden du fordyber dig i ERP-projektet.

Positiv holdspiller med erfaring fra kvalitetssikring af IT
Vi forventer, du har en videregående uddannelse indenfor fx IT eller naturvidenskab. Du har minimum to års erfaring med kvalitetssikring af IT-systemer, herunder erfaring med risikobaseret tilgang indenfor GDP eller GMP. Du har desuden erfaring med at udarbejde kvalitetsdokumentation efter god dokumentationspraksis og GAMP eller lignende. Har du desuden erfaring som projektdeltager og erfaring med QA, er dette en klar fordel.

Som person evner og trives du med at arbejde tværorganisatorisk, da du i denne stilling vil få input fra interessenter i forskellige afdelinger i hele organisationen. Det stiller krav til din evne til at skabe og vedligeholde gode og konstruktive samarbejdsrelationer. Du er derfor af natur opsøgende og har gode kommunikationsevner – mundtlig såvel som skriftligt på dansk og engelsk. Kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation er et yderligere plus.

Kvalitet og Lægemiddelregistrering (KLR) - din nye afdeling
I KLR får du 19 kollegaer, og du bliver en del af et team, der løser mange forskellige opgaver som blandt andet audits, udarbejdelse af råvare-, emballage- og etiketspecifikationer, reklamationer, bivirkninger og indkøb. Afdelingen er inddelt i et Registreringsteam og et Kvalitetsteam. Opgaveporteføljen i KLR er kompleks og kræver ofte særlige kompetencer. Hverdagen er præget af høj faglighed med kvalitet i højsædet, og som medarbejder i KLR har du derfor både meget dygtige og meget vidende kolleger.

Vi har et godt sammenhold i KLR i et åbent og uformelt miljø, hvor der altid er plads til at grine sammen. Vi er overbeviste om, at de bedste resultater skabes af medarbejdere, der har det godt og er i balance. Så en god work-life-balance bliver også en del af dit arbejdsliv i Amgros.

Kontakt og ansøgning
Lyder jobbet og udfordringerne interessante, så send din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, og senest den 8. juli 2020.  Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Kvalitet og Lægemiddelregistrering Victor Bechmann på telefon 35293960.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.