Jobbet "PwC søger Associates eller Senior Associates" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

PwC ser digitalisering som et strategisk vigtigt marked, og vi hjælper vores kunder med at skabe og realisere digitale ambitioner og forretningsplaner. Vi bisidder blandt andet vores kunder i topledelsen med nogle af Danmarks største teknologiske samt transformationsprojekter. I IT Management er vi allerede et etableret team af kompetente it-management- og digitaliseringseksperter, der hjælper vores kunder med alsidige tekniske, strategiske og økonomiske opgaver.

Hos os får du muligheden for at arbejde sammen med erfarne kollegaer på tværs af forskellige fagområder i en virksomhed, der værdsætter værdier som relationer, faglighed og kvalitet. Vil du være en del af vores team, og har du en god forståelse af digital- og it-teknisk problemløsning samt teknologianvendelse, så er PwC IT Management stedet for dig.

Vi søger kolleger, der ikke blot taler om digitalisering, men som kan håndværket bag
For os er digitalisering lig med spændende projekter, hvor vi sammen med vores kunder udvikler it-strategier og forretningsplaner, definerer nye services eller produkter, implementerer nye teknologier, forandrer (it) organisationer og hjælper virksomhedsledelsen med at realiserer digitale ambitioner og initiativer. Vi hjælper med opkøb af andre virksomheder og med at udskille og integrere forretningsområder for at trimme virksomheden. Vi forventer derfor, at du, ud over en god forståelse af digitalisering og it bredt, kan være med at løse de mange opgaver, der fører til en digital realisering.

Vi søger ambitiøse tekniske talenter, der er klar til at tage ansvar og gøre en forskel for vores kunder – både i den offentlige og private sektor. Du vil indgå i vores team, hvor du får adgang til et stort internationalt best practice metode- og erfaringsbibliotek, internationale kompetencecentre, uddannelse og samarbejde med de dygtigste konsulenter i Danmark. 

Du bliver en del af et socialt konsulentmiljø med høj faglighed
Du bliver en del af et konsulentmiljø med både yngre og mere erfarne konsulenter. Vores konsulenter har en høj faglighed og lysten til at gøre en forskel hos vores kunder hver dag. Samtidig vægter vi et godt kollegaskab, hvorfor vi går meget op i vores sociale netværk i PwC og prioriterer sociale arrangementer.
Hos PwC får du muligheden for at udforske forskellige industrier og opgaver, samtidig med at du kan forme din egen karriere. Som PwC’er får du blandt andet en Career Coach, som støtter dig i din udvikling. Sammen sørger I for, at dine interesser og kompetencer bliver brugt på bedst mulig vis i relevante kundeprojekter.
Succes skaber vi sammen...

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med et karaktergennemsnit, der er over middel. Afhængigt af din faglige profil og anciennitet på arbejdsmarkedet forventer vi, at du har praktisk erfaring med flere af nedenstående områder:

  • It-drift og service management
  • Kravspecificering og behovsanalyse
  • BI/DW/Analytics/Data Science
  • Programmering/Systemudvikling
  • Design af løsningsarkitektur
  • Agil forretningsudvikling (fx som product owner eller scrum master)
  • It-strategi og transformation, herunder sourcing og leverancemodeller.

Vi forventer desuden, at du besidder følgende kvaliteter:

  • Du trives med projektarbejde i et internationalt miljø, der er kendetegnet ved høj intensitet, høje forventninger til dine leverancer og ofte stramme deadlines
  • Du er omstillingsparat, fleksibel og trives med forandringer
  • Du er analytisk, resultatorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du er initiativrig, handlekraftig og tager ansvar
  • Du er empatisk, og du er en god holdspiller
  • Du har nemt ved dialog og er komfortabel med både verbal, skriftlig og visuel formidling

Er du PwC?
PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør PwC med udgangspunkt i vores tre forretningsområder: revision, skat og rådgivning, hvor vi har en unik markedsposition.
Det er vigtigt for os at skabe de mest inkluderende- og udviklende rammer for alle, der gør karriere hos os. I Danmark får du 2.500 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du
Du kan uploade cv, ansøgning og relevante eksamenspapirer ved at benytte ansøg-knappen.  
Ansøgningsfrist: 18. april 2021. Vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.