Gå til hovedindhold

Kan du udvikle og implementere et førsteklasses PTA setup fra bunden? 
 
Har du solid erfaring med PTA, og har du lyst til at bygge det helt rigtige setup fra bunden, så er det nu, du skal læse videre. Weibel er verdens førende udvikler og producent af radarsystemer - avanceret high-end teknologi, der fremstilles i begrænset antal og ofte med kundetilpassede løsninger. Som del af vores ambitiøse vækststrategi skal vi bl.a. kunne agere mere skalérbart og håndtere højere volumen. Derfor har vi brug for en PTA-funktion og høj grad af forståelse for snitfladerne mellem R&D og produktion - og du skal have ansvaret for at drive den udvikling! 
 
Byg og led en best-in-class PTA funktion 
Din hovedopgave er som nævnt at bygge og lede en PTA funktion. Det skal være nemmere at få nye produkter fra R&D i produktion, og du skal sikre, at det gøres med de rigtige processer, ISO standarder, dokumentation m.m. Vi skal nedbringe ”time to market” og øge volumen og skalérbarheden uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Dine primære opgaver bliver at:  

  • Lede og/eller rådgive i 0-serie produktionsprojekter og produkt-introduktionsprojekter 
  • Udvikle og implementere ny model/proces for at køre nye produkter fra R&D ind i produktionsafdelingen 
  • Udvikle og implementere ny standard for produktions-dokumentationen 
  • Minimere kvalitetsproblemer vha. ændringer i produktionsprocesser, produktændringer, tests m.m. - i tæt samarbejde og dialog med Kvalitetsafdelingen og Sektionerne  
  • Bidrage til bedre udnyttelse af investeringer i automatiseringsværktøjer (robotter) optimalt 

Lederprofil med solid PTA-erfaring, idérigdom og pondus 
Weibel leder efter en markant og stærk profil, der har erfaringen, de rigtige ideer samt ikke mindst evnen til at implementere dem - i en organisation med særdeles kompetente og erfarne interessenter. For at lykkes skal du have yderst veludviklede kommunikationsevner med tilhørende evne for at opstille enkle og forståelige anbefalinger baseret på fakta - på dansk, engelsk og i skrift og tale.

Du har: 

  • En teknisk uddannelse som fx ingeniør, maskinmester eller lignende 
  • Solid PTA-erfaring og klare ideer om, hvordan man opbygger den helt rigtige PTA funktion 
  • En tillægsuddannelse/certificering inden for Kvalitet og solid viden om ISO-systemet 
  • Erfaring med metalproduktion og elektronik produktion (PCBA) 
  • Viden om og interesse for automation 
  • Erfaring som leder og tilhørende lyst til at motivere og inspirere andre  

Ansøgning og kontakt 
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Nissen, VP Operations på 4112 2577. Ansøgningsfristen er den 22. februar 2019. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder