Jobbet "Projektudvikler til fremtidens brændstoffer og ren luft" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, der i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner vil bidrage til udviklingen af fremtidens bæredygtige brændstoffer samt sikring af vores rene luft. Du kommer til at præge udviklingen på området gennem nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter i hele processen fra ansøgninger til det færdige produkt.

Som en del af Transport og Elektriske systemer er du med til at sikre den fortsatte udvikling af vores forsknings- og udviklingsindsats inden for flydende og gasformige brændstoffer, motortest og udvikling, biobrændselskedler, brændeovne, energi- og emissionsmålinger. Vores fokus er blandt andet på motorer i skibe, lastbiler, biler, tog samt kedler og brændeovne til det danske og europæiske marked. Vi råder over state of art-laboratorier, der er blandt de bedste på området og anerkendt i hele Europa. Her får du et afvekslende job, hvor du dels går teoretisk i dybden i vores udviklingsprojekter og samtidig deltager i en række spændende test-opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere at:

  • Definere, udvikle og hjemtage vores kommende forsknings- og udviklingsprojekter på basis af vores viden og omverdenens efterspørgsel - med erhvervsretning og fokus på internationale muligheder.
  • Lede og deltage i nuværende og fremtidige nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • Implementere vores viden fra udviklingsprojekterne til kommercielle ydelser.
  • Deltage i ad-hoc kommercielle projekter

Du får tæt kontakt til laboratoriernes kunder og partnere, som du vejleder og servicerer i forbindelse med gennemførelsen af projekter og opgaver.

Ph.d.-baggrund og kendskab til emissioner, procesteknik, motorer og forbrænding
Du har en relevant videregående uddannelse på minimum kandidatniveau inden for procesteknologi, forbrændingsteknik og/eller miljøforhold ved forbrænding, gerne suppleret med en ph.d. Du har erfaring med nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter, og gerne erfaring med projektgenerering i fonde som f.eks. Innobooster, EUDP, MUDP og Innovationsfonden.

Arbejdet udføres i tæt samarbejde med producenter, brancheforeninger og myndigheder, og der kræves derfor gode samarbejdsevner og interesse i branchernes udvikling. Desuden skal du kunne arbejde selvstændigt og være i stand til effektivt at prioritere dine opgaver. Du arbejder aktivt med at få udbygget dit netværk inden for brancherne og er herigennem med til at identificere nye tendenser og mulige projekter for centret. Du trives i et miljø med mange forskelligartede aktiviteter, ofte med korte deadlines og store krav til kvalitet.

Opgaverne er i stigende grad internationalt orienteret, hvilket stiller krav til, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.

Transport og Elektriske systemer
Vi er ca. 25 medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, test og prøvning samt rådgivning i et spændende og innovativt miljø på forkant med den teknologiske udvikling.

Du bliver en del af sektionen Forbrænding og Emissionsteknologi der består af 13 medarbejdere, der dækker bredt fra motorer og brændstoffer til kedler, brændeovne og biomasse. Vi er et stærkt team, der supplerer hinanden fagligt og personligt. Vores fælles mål er, at vi arbejder mod at sikre ren luft og bæredygtige brændstoffer. Jobbet giver dig gode muligheder for faglig udvikling, da du dels selv er med til at sætte dit præg på opgaverne og dels kommer til at indgå i et miljø med fagligt kompetente kolleger, der værdsætter faglig sparring og kreative tanker omkring udvikling af projekterne.

Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Gottlieb Warming-Jespersen på telefon 7220 2797. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder