Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Projektmedarbejder til Design & Dokumentation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du holde overblik over data på store anlægssprojekter?

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Det stiller store krav til vores tekniske løsninger. 
 
Projektdokumentation af høj kvalitet  
Du bliver projektmedarbejder i afdelingen Design & Dokumentation, som bl.a. deltager i gennemførelsen af anlægsprojekter for alle vores forsyninger. Vi designer ledningsprojekter, og vi opmåler og indsamler data. Vi har overblik over HOFORs samlede ledningsnet og anlæg, og vi stiller data til rådighed for interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi sikrer, at dokumentationen er standardiseret og struktureret, og at den foreligger i rette kvalitet.  
 
Som vores nye projektmedarbejder indgår du i vores Support & ESDH-team, hvor dine primære opgaver bliver at yde support til HOFORs større anlægsprojekter. Du skal oprette og vedligeholde de administrative data omkring projekterne. Endvidere skal du understøtte projektgrupperne med bl.a. mødehåndtering, referat- og brevskrivning.  
 
Du indgår derudover i teamets øvrige arbejde, som bl.a. indebærer håndtering og dokumentstyring af HOFORs kravspecifikationer, håndtering af klagesager, planlægning og udførelse af arrangementer i forbindelse med de store anlægsprojekter samt håndtering af borgerhenvendelser i forbindelse med gravearbejder. 
 
Selvstændig, systematisk og serviceminded  
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk, uddannelsesmæssig baggrund, der har givet dig et solidt indblik i, hvordan anlægsprojekter håndteres. Det vigtigste er, at du har stor erfaring med at understøtte alle anlægsprojektets faser. Hvis du har kendskab til forsyningsbranchen, anlægs- og investeringsprojekter, vil det være et stort plus. 
 
Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde projektorienteret. Du vil indgå i arbejdet med at standardisere den dokumentation, der benyttes i alle projektets faser. Du skal være god til at formulere dig, både i tale og på skrift og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ProjectWise. 
 
Dine kolleger oplever dig som imødekommende, serviceminded og kvalitetsbevidst. Du er selvstændig og resultatorienteret, samtidig med du er ansvarlig og loyal over for løsning af opgaven. Du arbejder systematisk og struktureret, og er vant til at planlægge og prioritere dine opgaver. 
 
Du er engageret og samarbejder gerne med kolleger på alle niveauer i organisationen, og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. Da HOFOR er en virksomhed i udvikling, er det vigtigt, at du er forandringsvillig, og at du har mod på at udvikle dig i jobbet. 
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nighat Ali på telefon 2795 4462 eller afdelingschef John Pind på telefon 2795 4463. 
 
Ansøgningsfristen er den 12. august 2018.  
 
Forventet ansættelse pr. 1. november 2018. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder