Jobbet "Projektleder/Projektchef med flair for forretningsudvikling " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi udvider vores afdeling for Forsyning og Anlægsteknik i Aalborg, og derfor søger vi en ingeniør som kan bidrage med de rigtige beslutninger i udfordrende anlægsprojekter,  varetage projektledelse fra A-Z , sikre intern viden og udvikling ved at agere mentor for og dele ud af sin omfattende erfaring til mindre erfarne kræfter og sidst men ikke mindst have blik for forretningsudvikling til glæde for WSP og vores kunder.
 
Afdelingen rådgiver i dag bredt indenfor klima og LAR, byggemodninger, hydraulik, sport & fritids- samt forsynings- og anlægsområdet på tværs af hele landet. Vi tilbyder derfor en spændende dagligdag præget af stor variation og faglighed.

I WSP udfordrer vi og sætter spørgsmålstegn. Vi deler viden på tværs af grænser for at skabe morgendagens løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

Hos os kan du udforske nye og inspirerende muligheder ved at bruge og udvikle din faglige viden. Vi har internationale faglige netværk, og vi tænker innovativt og indarbejder fremtidige trends i vores løsninger – vi kalder det at være Future Ready.
 
Ansvarsområde:

  • Projektledelse og mentoring
  • Projektering af Bassin, pumpestationer og bygværker
  • Byggemodninger herunder vej- og ledningsanlæg
  • Tilsyn og byggeledelse med projekternes realisering
  • Detail- og skitseprojektering
  • Planlægning og skitseprojektering af klima- og anlægsprojekter
  • Detailprojektering af forsyningsprojekter (vand, regnvand og spildevand) både hovedforsyning og inden for matriklen

Du kommer til at løse reelle problemer for vores kunder og for samfundet som helhed. Hos os får du ansvar – også ansvar for at gå i dialog med kunden og stille spørgsmål, så vi er sikre på at få den løsning, der er behov for. Det kræver, at du er åben og fleksibel i din tilgang til opgaven, og ikke er bange for at inddrage andre fagligheder i løsningen.
 
Kvalifikationer:

  • Uddannet ingeniør indenfor anlægs- eller forsyningsbranchen og har mindst 5 års erfaring
  • Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Erfaring med byggeledelse og tilsyn i forbindelse med mindre og mellemstore anlægsopgaver
  • Erfaring med projektering
  • Taler og skriver perfekt dansk
  • God til at kommunikere både på skrift og i tale
  • Du trives i et åbent og uformelt miljø, hvor humoristisk sans og lysten til at være sammen med andre mennesker er et must.

For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har minimum 5 års erfaring med:

  • Projektledelse
  • Projektering og udbud af både større og mindre anlægsarbejde
  • Tilsyn og byggeledelse fra rådgivnings- eller forsyningsbranchen eller tilsvarende branche.

samt at du trives i projektarbejde med både kollegaer, bygherrer og entreprenører og du ønsker en hverdag, hvor du er involveret i projekter fra idefasen til aflevering.

Vi går op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker.

Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Ansøgning:
Send os en ansøgning med cv senest 31. august. Samtalerne afholdes løbende og vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Harreskov Larsen på Martin.Larsen@wsp.com eller +45 27 15 37 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.