Jobbet "Projektleder/Programleder søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for projekt- og programledelse og for deltagelse i teknisk komplekse projekter, er du måske den projektleder, vi søger i Naviair!

Naviair leverer flyvekontroltjenester til alle luftrumsbrugere i dansk luftrum og du vil derfor komme til at arbejde med Air Traffic Management (ATM) systemer, der er helt vitale for den danske flytrafik.

Om afdelingen
Naviairs udviklings- og projektafdeling, ATM Projects & Engineering, har det overordnede ansvar for udvikling, planlægning, international koordinering og eksekvering af alle Naviairs større projekter, programmer og porteføljer inden for det teknisk-operative område. Vi er ca. 40 personer i afdelingen og vores ansvar rækker lige fra idéfasen over udvikling til systemimplementering og overdragelse af de samlede projektleverancer til driftsorganisationen.

Stillingen
Som projektleder/programleder vil du få det overordnede ansvar for projektets/programmets planlægning, eksekvering og fremdrift samt for kvaliteten af den samlede leverance til driftsorganisationen.

Du vil komme til at arbejde i Remote Tower programmet, hvor Naviair i tæt samarbejde med vores systemleverandører og med Billund lufthavn netop har påbegyndt implementeringen af et nyt kontrolcenter, der på sigt forventes at tilbyde fjernstyret tårn- og indflyvningskontrol til alle regionale lufthavne i Danmark. Der må derfor forventes en vis rejseaktivitet på minimum 10 rejsedage om året.

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og opfølgning på Remote Tower programmets fremdrift, leverancer, økonomi mm.
  • Løbende koordinering og opfølgning – både internt i Naviair og i forhold til leverandører, Billund lufthavn og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Styring af programmets økonomi, ressourceforbrug og risici
  • Bidrage aktivt til den løbende udvikling af Naviairs projektmodel og optimering af samarbejdet mellem projekt og drift

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Væsentligt er derimod, at du har dokumenteret erfaring med kompleks projekt/programledelse – gerne med et People Change Management element.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med kompleks projekt/programledelse
  • Har erfaring med eller kendskab til People Change Management aspektet i programledelse
  • Er dygtig til leverandørstyring og interessenthåndtering
  • Kender til forskellige projektmodeller og deres respektive styrker og svagheder
  • Har kendskab til LEAN tankegangen og hvorledes elementer fra denne kan udnyttes i projekter
  • Har en pragmatisk indstilling kombineret med, at du har gennemslagskraft
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
  • Og ideelt set er certificeret som projektleder svarende til fx IPMA C niveau eller højere

Vi er
Naviair er et statsligt infrastrukturselskab, der udvikler og leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Vores vision er altid at være blandt de bedste leverandører af luftfartstjenester i Europa. Vi fokuserer på at give vores medarbejdere gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er tilpasset jobbet og bliver fastsat på et niveau, der afhænger af dine erfaring og kvalifikationer.

Ansættelse er desuden betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frank K. Christensen på telefon 3247 7984.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest søndag den 13. april 2020.

Det vil indgå test som del af rekrutteringsprocessen.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder