Jobbet "Projektleder/landinspektør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Metroselskabet søger fagligt dygtig og engageret kollega til samarbejdsprojekter, tilladelse- og aftaleindgåelse.

Har du lyst til at arbejde med nogle af de mest interessante infrastrukturprojekter i Danmark, og har du mod på nye udfordringer i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane?
Til vores enhed Naboer og Ejendomme (NE) søger vi en fagligt dygtig og engageret landinspektør, jurist eller lignende indenfor fagområderne ekspropriation, nabo- og aftaleret. Vi har ansvaret for at sikre, at byen kan udvikle sig omkring, under og over metroen samtidig med, at vi passer på vores tunneller, baner og stationer. Og at driften af metroen til enhver en tid afvikles sikkert og trygt for vores passagerer uanset at der bygges ved siden af, under eller over.

Du vil få opgaver knyttet til den eksisterende metro, Cityringen og letbanen i Ring 3. Du kommer til at arbejde med et bredt spænd af opgaver lige fra aftaleindgåelse med en bred vifte af eksterne parter, udarbejdelse af tilladelser og dispensationer samt kommunikation med en række forskelligartede interessenter.

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk og fagligt stærk organisation i løbende udvikling. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø samt mulighed for sparring med fagligt dygtige og engagerede kollegaer.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har erfaring med at sætte dig ind i juridiske problemstillinger og yde kompetent og sikker rådgivning. Du er i stand til at opbygge en positiv dialog med gode samarbejdsrelationer til en bred vifte af forskellige interessenter, herunder kollegaer, lodsejere og andre samarbejdspartnere - også i udfordrende situationer. Det er vores erfaring, at vores arbejdsfelt – servitutter, jernbanesikkerhed, dokumentationskrav mv. - er en meget kompleks størrelse, som kan være vanskelig at tilgå for vores eksterne samarbejdspartnere, som du vil møde. Det er derfor vigtigt, at du evner at omsætte kompliceret teknisk stof og krav til konkret handling og vejledning så projekterne nyder fremdrift og får den bedste hjælp til samspillet med metroens anlæg.   

Du trives med at arbejde i teams og videndele og evner samtidig at arbejde struktureret, kvalitetsbevidst og systematisk, således du bevarer overblikket i en hverdag, der ofte er præget af varierende opgaver og deadlines. Du er engageret og resultatorienteret, og ændringer er en del af dit engagement og drive. Du evner at sætte dig ind i nye lovområder, tekniske problemstillinger og løsninger.

Derudover har du:

  • Relevant faglig uddannelse – landinspektør, jurist, ingeniør etc.
  • Relevant erhvervserfaring
  • Stærke formuleringsevner både mundtlig og skriftligt.

En del af vores arbejde foregår på engelsk, og det er derfor et krav, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Karen Fentz Østergaard på tlf. 3311 1700.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.