Jobbet "Projektledere til Vedligeholdelsessektion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du erfaring med projektledelse, og trives du med at få komplicerede projekter til at blive en succes? Er du holdspiller der ved, at det bedste resultat oftest nås i en proces, hvor samarbejde og inddragelse af andre sættes i højsædet? 
Så er du måske en af vores kommende kollegaer til Vedligeholdelsessektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

Om os
Vedligeholdelsessektionen er projektansvarlige for vedligeholdelsesprojekter på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens etablissementer i hele Danmark. Vores opgaver har en økonomi fra 100.000 kr. til plus 10 millioner kr., og er meget forskellige i både indhold og kompleksitet. 

Vedligeholdelsessektionen er en del af Ejendomsstyrelsens Projektafdeling, som også består af en Byggeledelsessektion, 2 Projektsektioner samt en Porteføljesektion. 
Projektafdelingen har totalt ca. 80 medarbejdere.

I Vedligeholdelsessektionen er vores primære opgaver indsamling af fakta, udbud og kontrahering samt løbende projektopfølgning og afslutning af vedligeholdsprojekter. Herudover yder vi support til byggeledelsessektionen i forbindelse med mindre opgaver, som denne sektion løser selvstændigt.

Om stillingen
Som projektleder i Vedligeholdelsessektionen vil dine opgaver være at finde i hele Danmark. Som udgangspunkt udføres størstedelen af arbejdet på din arbejdsplads på Hjørring Kaserne, men der skal forventes rejseaktivitet i størrelsesordenen 20- 30 dage om året til projektopfølgning og relationspleje.

I Vedligeholdelsessektionen udfører vi primært den administrative projektledelse, idet vi trækker på assistance fra Byggeledelsessektionen til registrering, byggeledelse og overdragelse af vores projekter. Byggeledelsessektionens medarbejdere er placeret decentralt og er tilstede på etablissementerne lokalt, hvor opgaverne løses.

Som udgangspunkt løser vi beskrivelse og udbudsopgaven internt. Til de af vores opgaver der er mere komplekse, anvender vi dog ekstern rådgivning. Vi har i Projektafdelingen et godt socialt miljø med en uformel omgangstone, hvor frihed under ansvar er i højsædet. Du vil få mange erfarne kolleger at sparre med i det daglige.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Indsamling af fakta for projekterne.
  • Udfærdige beskrivelse og udbudsparadigmer og udbyde opgaverne via Ibinder.
  • Kontrahering og ansvarlig for indkøbsordre (SAP).
  • Projektopfølgning i byggeperioden i samarbejde med Byggeleder.
  • Projektafslutning.

Du bliver en del af et team på i alt 9 projektledere i Vedligeholdelsessektionen.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med både faglige og personlige udfordringer. Du bliver en del af et team, hvor du får en meget selvstændig arbejdsdag, med mange beslutninger omkring dine arbejdsområder. Fysisk vil du få kontor på Hjørring Kaserne, Arsenalvej 55 i Hjørring.

Om dig
Du har en faglig baggrund indenfor byggefaget som arkitekt, bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund må gerne være suppleret med erhvervserfaring indenfor bygningsvedligehold, projektledelse fra en bygherrerolle og eventuelt et håndværksfag.

Alternativt kan du være maskinmester med byggefaglig viden og lyst til at prøve byggebranchen.

IT er en naturlig del af din hverdag, og kendskab til SAP vil være en fordel. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, og du forstår at kommunikere konstruktivt med alle typer af mennesker. 

Du skal have evnen til at håndtere mange projekter på én gang, og kunne bevare overblikket i pressede situationer. Du skal besidde en vis pondus og robusthed for at kunne navigere projekterne mellem mange interessenter med forskellige interesser.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Du skal desuden være god til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af din egen arbejdsdag og opgaverne.

Derudover skal du være villig til at deltage i interne kurser og uddannelser, der er en forudsætning for opgaveløsningen i Projektafdelingen. Du skal have kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Er du uddannet ingeniør, arkitekt eller har en tilsvarende relevant akademisk uddannelse, bliver du ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Er du uddannet bygningskonstruktør, bliver du ansat og aflønnet i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %.

Er du uddannet maskinmester, bliver du ansat og aflønnet i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Maskinmestrenes Forening. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,55%.

Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Vedligeholdelsessektionen, Thomas Jefta Petersen på telefon 4131 6957 eller på e-mail: FES-CHVHS@mil.dk

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er 6. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2018 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis/uddannelsesbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder