Jobbet "Projektledere til sikringsprojekter ved ejendomsstyrelsen i Karup" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
Sikringssektionen er kompetencecenter for sikring, hvor de primære opgaver er sikringsrådgivning og etablering af elektronisk overvågning og mekanisk sikring i hele landet.

Sikringssektionen varetager desuden Ejendomsstyrelsens systemansvar for elektronisk overvågning og mekanisk sikring, og har således et tæt samarbejde med andre styrelser og tjenester under Forsvarsministeriet. Sektionen forudser ligeledes en del opgaver i Grønland og Færøerne.

Organisatorisk er Sikringssektionens 26 medarbejdere en del af Vedligeholdelsesafdelingen, som pt. består af ca. 95 medarbejdere. Vi lægger i sektionen vægt på høj faglighed og professionelle løsninger.

Om stillingen
Efter en grundig oplæring bliver din primære opgave, at stå for projektledelse i forbindelse med etablering af elektronisk overvågning og mekanisk sikring på Forsvarets etablissementer.

Du skal i samarbejde med sikringsleverandørerne og de respektive enheder sikre, at bl.a. alarmanlæg opfylder brugers behov, og samtidig efterlever Forsvarets skærpede krav for elektronisk overvågning og mekanisk sikring.

Som en del af Sikringssektionen bliver du medinddraget i udviklingen af Forsvarets sikringskoncept, og er derfor en del af den omfattende modernisering som sikringen i Forsvaret pt. gennemgår.

Du arbejder typisk på flere projekter af gangen og dine hovedopgaver omfatter:
- Indhentning og rådgivning ved/af vores kunder i henhold til sikringsudfordringer.
- Udarbejdelse af fagspecifikationer.
- Overlevering af fagspecifikationerne til de udvalgte sikringsleverandører.
- Konkurrenceudsættelse og vurdering af de returnerede tilbud med baggrund i en cost-benefit-analyse.
- Opfølgning på hele processen, herunder opfyldelse af vores tids- og kvalitetsmæssige krav.
- Planlægning og gennemførelse af besigtigelser af indkomne og godkendte sikringsprojekter.

Om dig
Dit afsæt er en el-teknisk uddannelse, som for eksempel maskinmester, el-installatør eller lignende. Kendskab til mekanisk sikring og elektronisk overvågning er ønskeligt.

Du er struktureret og kan håndtere flere sideløbende projekter, herunder sikre at leverandørerne overholder deadlines. Du har et godt overblik og motiveres af en alsidig og dynamisk arbejdsdag med skarpe deadlines, hvor det til tider kan være nødvendigt at prioritere.

Du er resultatorienteret og formår at holde fremdrift i, og afslutte projekter rettidigt. Du arbejder ansvarlig og kvalitetsbevidst med dine opgaver, og sætter en ære i at aflevere projekter der er i orden.

Som person er du selvfølgelig loyal over for enheden og opgaverne, ansvarsbevidst under din
sagsbehandling samt stabil og energisk. Du har en bred berøringsflade mellem vore kunder, interne bidragsydere og leverandører i sikringsbranchen. Du er samarbejdsorienteret, dygtig til at kommunikere og trives med en stor kontaktflade. Vi forventer desuden, at du kender til vigtigheden af at løfte i flok.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst i staten. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en 37 timers fuldtidsstilling inkl. frokostpause og til besættelse den 1. maj 2023 eller efter aftale.

Du vil blive ansat med fast tjenestested på Flyvestation Karup i Jylland.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Claus Grundtvig Larsen, chef for Sikringssektionen på telefon 7281 3520.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 19. marts og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.