Jobbet "Projektledere til Release management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du skal drive release management processen
Du er tilknyttet Toldprogrammet (EUTK) i, som er et af de største og mest komplekse it-transformationsprogrammer i Danmark.

EUTK medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og Toldstyrelsen i Danmark, herunder udskiftning af hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet. Det har meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for vores danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

I din dagligdag arbejder du sammen med Release management teamet, som består af projektledere og it-specialister. Teamet er ansvarligt for at vedligeholde og drive en velfungerende release management proces.

Opgaverne for projektlederne er mange, herunder at:

  • være projektleder på større eller mindre releases og eksekvere på servicevinduer
  • understøtte transitionen fra agil udvikling til drift efter ITIL rammeværket
  • foretage risikomitigering og -eskalering
  • være ansvarlig for at fjerne hindringer for at kunne gennemføre en planlagte releases

Som projektleder hos os motiveres du af at sikre fremdrift og effektive processer. Du trives i rollen som den person, der skal sikre at alle bidrag modtages samt at tværgående udfordringer og indbyrdes sammenhænge ender ud i en fælles retning for projektet.

Du ser løsninger og er god til at skabe relationer (på tværs)
For at kunne lykkes i jobbet er det en forudsætning, at du har flere års erfaring med it-projektledelse i en større organisation. Du har højst sandsynligt en længere videregående uddannelse, og du har sikkert arbejdet med it igennem flere år. Derudover har du din projektledermæssige værktøjskasse i orden, og vi forventer, at du forstår og kan formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Vi ønsker, du kan supplere med følgende kvalifikationer:

  • Kendskab til og forståelse for både ITIL og agile metoder
  • Evnen til at opbygge relationer med ledere, udviklere, teknikere og andre stakeholders
  • Analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaver
  • Fagligt engageret og god til at kommunikere komplekst materiale

Vi tilbyder
Du kan se frem til at blive en del af en innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Det er vigtigt for os at tage godt imod vores nye medarbejdere, og i løbet af den første måned indgår du i et introduktionsprogram, der giver dig en god forståelse af din nye arbejdsplads.

Vi vægter vores faglighed meget højt, og derfor deltager vores medarbejdere løbende på kurser og uddannelse for at dygtiggøre sig inden for deres kompetenceområde.

Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til både arbejdsliv og fritid.  

Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” hurtigst muligt og senest den 18. juni 2023.

Vi forventer at indkalde til og gennemføre samtaler løbende, men har respekt for feriekalenderen og venter gerne på den rigtige.   

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af souschef Ann Hoffmann på telefonnummer 72 38 34 84.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Dette er et genopslag.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt [HEM], da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.