Gå til hovedindhold

Vil du være med til at præge udviklingen og få en vigtig rolle i opbygningen og videreudviklingen af et nyt forretningsområde hos Per Aarsleff A/S? 
 
Motiveres du af et stort ansvar og styring af store og komplekse byggeprojekter? Er du god til at skabe relationer og på en motiverende måde få samarbejdet mellem forskellige interesser til at glide? Evner du at skabe overblik, samtidig med at du sikrer fremdrift?  
 
Vi har et antal større byggeprojekter til 50-750 millioner kroner i pipeline og søger projektledere til at være med fra opstarten af projekterne. Byggeprojekterne er hovedsageligt i det østjyske område, hvor Aarsleff vil indgå som totalentreprenør. 
 
Du bliver en del af vores byggerisegment i vest, hvor teamet består af cirka 60 engagerede kolleger. Der er tale om en forholdsvis nyetableret enhed i vækst, som er præget af gejst, entusiasme og pionerånd. Du får udgangspunkt fra vores hovedkontor i Viby J, men vil formentlig lige så ofte befinde dig på en af vores byggepladser. 
 
Du får ansvar og sikrer kvaliteten 
Du bliver nøgleperson i forhold til de mange interessenter, der er i en sådan proces. På de store projekter bliver du en del af et større team, og du vil arbejde selvstændigt på mindre opgaver. 
 
Du vil typisk blive tilknyttet projekterne fra start til slut - helt fra den indledende kundekontakt til det færdige projekt afleveres rettidigt til bygherren. 
 
Det er derfor vigtigt, at du:  

  • arbejder for en optimal løsning for de forskellige interessenter og sikrer et rettidigt og grundigt projektgrundlag for udførelsen 
  • løbende følger op på tidsplanlægning, logistik, økonomi, kvalitet og miljø samt sikrer, at arbejdsmiljø- og sikkerhedskrav overholdes 
  • udarbejder budgetter og prognoser for konkrete entrepriser 
  • fokuserer på at skabe relationer og sikrer et godt samarbejde mellem de involverede parter 
  • varetager forhandling og udarbejdelse af aftaler med underentreprenører og leverandører 
  • styrer og deltager i byggemøder  
  • sikrer en god aflevering i form af en grundig dokumentation og dialog med bygherre 
  • sikrer godt samarbejde blandt alle interessenter 
  • sikrer relevant inddragelse af VDC (Virtual Design and Construction)  

Vi forventer, at du 

  • har en relevant byggeteknisk uddannelse. Du har måske en håndværksmæssig baggrund og har videreuddannet dig som ingeniør eller konstruktør 
  • har 5-10 års relevant erfaring med tilsvarende opgaver. Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med at arbejde med styringsentrepriser 
  • har blik for kvalitet og punktlighed, og du sætter en ære i, at levering sker som aftalt 
  • er handlingsorienteret og beslutningsdygtig 
  • trives med en bred kontaktflade og har fokus på relationer, samarbejde og gennemtænkt kommunikation i din opgaveløsning 
  • har blik for godt købmandskab 
  • har en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen, fordi du forstår vigtigheden af en velgennemtænkt planlægning 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

Vi tilbyder 

  • et udfordrende job med mulighed for at præge udviklingen i et nyetableret forretningsområde 
  • et spændende og dynamisk miljø med dygtige kolleger 
  • en bred kontaktflade på en arbejdsplads, som er præget af motivation og tværfagligt samarbejde 
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling qua vores størrelse og vores brede projektportefølje 
  • en uformel organisation med stor frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

Interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte sektionsingeniør Thomas Honoré på 2181 8219 eller thoh@aarsleff.com for yderligere oplysninger. 

Klik på "Ansøg" herunder for at sende din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder