Jobbet "Projektledere til fjernvarmeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fjernvarme er hot som aldrig før, og vi har gang i en lang række spændende projekter og har flere på vej. Derfor har vi brug for dig, der kan noget med fjernvarme, og som har et bankende hjerte for grøn omstilling og for planlægning / projektledelse inden for anlægsprojekter.

Hvad skal vi lave?

  • Vi skal i mål med den store plan for, hvor og hvornår vi kan levere fjernvarme i vores tre ejerkommuner, Roskilde, Lejre og Holbæk.
  • Vi skal også i mål med en udbygningsplan for vores hidtil største konverteringsprojekt i Holbæk, der er Danmarks sidste store gasby. Byen venter på en grøn omstilling, og potentialet er stort.
  • Vi skal tænke kreativt og findes nye bæredygtige løsninger i de mindre gasbyer i alle vores tre ejerkommuner, hvis vi skal lykkes med at erstatte gassen med fjernvarme.
  • Vi skal erstatte vores gasfyrede kraftvarmeværk i Jyderup med et nyt, grønt varmeværk.
  • Vores store fjernvarmenet i Roskilde skal udbygges til flere af de områder, som endnu ikke har fjernvarme.

Det bliver stort, det bliver komplekst, det bliver udfordrende og spændende. Og selvom vi allerede har dygtige kræfter på holdet, har vi brug for endnu flere gode projektleder-kolleger.

Hvorfor skal du vælge Fors A/S?
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på dit job, for vi har tillid til, at netop du er specialisten på dit felt.

Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være medarbejder i Fors A/S. Vi mener det, når vi siger, at vi investerer i din udvikling. Vi har et mål om minimum seks kompetenceudviklingsdage pr. medarbejder pr. år – og sidste år blev det faktisk til endnu flere dage.

Vi vil hinanden, og vi prioriterer fællesskabet både i stærke faglige fællesskaber, og når vi mødes uden for arbejdstid til flødebollekursus, fisketur eller sommerfest i regi af vores personaleforening ForSjov.

Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors, familie og fritid, uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at vi har fleksible arbejdstider, omsorgsdage og seniordage, og at vi gør os umage for at finde løsninger, når livet rammer.

Arbejdsstedet er på Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk. Dine arbejdsopgaver vil være inden for hele vores forsyningsområde.

Hvem er du?
Vi har brug for energiplanlæggere og for anlægsprojektledere. Måske er du nyuddannet? Måske er du en del af det grå guld? Måske noget helt tredje. Vigtigst er det, at der brænder en grøn fjernvarmeild i dig.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte program- og teamleder Camilla Hay på mail ch@fors.dk eller tlf. 30 10 36 68.

Upload dit CV og et par linjer om dig selv via vores rekrutteringssystem, hvis du er interesseret i en plads på holdet.

Vi inviterer løbende til samtale.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.