Jobbet "Projektledere til en af Danmarks førende vejafdelinger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Sweco er vi meget optaget af hvordan fremtidens infrastruktur designes bedst muligt – Skal du med på holdet hos en af Danmarks førende vej- og trafikafdelinger?

 I Swecos vej- og trafikafdeling arbejder vi indenfor et bredt spektrum af projekter relateret til fremtidens infrastruktur, som vi igennem projekterne er med til at definere og præge i en bæredygtig retning.

Heraf kan blandt andet nævnes højt profilerede motorvejsprojekter, trafikplaner samt komplekse og tværfaglige vejprojekter i indre by, med et utal af bindinger og grænseflader. Er du typen der motiveres af udfordringer og ansvar fra dag et, så kom og arbejd sammen med os om fremtidens infrastrukturløsninger!
Vores afdeling dækker hele Danmark og arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne vej og trafik. Vores opgaver favner bredt og tæller bl.a. projektering og rådgivning af kunder på motorvejsprojekter, veje i by- og landområder, cykelstier samt  byudvikling og mobilitet.  Det stiller store krav til vores samlede kompetencer og viden, som vi gerne deler med hinanden. Vores stærke hold er repræsenteret landsdækkende på Swecos kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg og projekterne løses i fællesskab – også med vores øvrige +300 kolleger i divisionen.

 Udvikling og ansvar går hånd i hånd
Med udgangspunkt i din omfattende erfaring indenfor vej og/eller trafik tilbyder vi en ufordrende projektlederstilling med en stor grad af ansvar og faglig udvikling. Du vil få en stor berøringsflade både eksternt og internt samt stor frihed til – sammen med teamet – at planlægge og styre din egen tid ud fra kundens og projektets behov. Du vil indgå i et engageret team med et stærkt sammenhold og stor lyst til at dele viden og erfaring. Vi har altid en god stemning og et godt, fælles arbejdsmiljø. I Sweco arbejder vi i en flad struktur, hvor hovedansvaret ligger hos den enkelte.

Som projektleder får du ansvar for at stå i spidsen for at lede nogle af vores dygtige fagspecialister, samt udvikle dine yngre kollegaer. En af dine kerneopgaver vil være at sikre, at det enkelte projekt har det rigtige set-up og bemanding og at vi altid er forventningsaftstemt med kunden uanset hvor vi er i projektet.

Din stilling hos os vil derfor kunne inkludere:

  • Projektledelse af små, mellem og store vej og/eller trafikprojekter
  • Udvikling og koordinering af fagområderne sammen med dine kollegaer
  • Føre kundedialog, sikre opfølgning og holde økonomistyring
  • Bidrage til vidensdeling på tværs samt sparring og udvikling af yngre medarbejdere

Din profil
Ud over en stor passion og faglig indsigt i fagområderne ”vej og trafik” er du uddannet ingeniør med tidligere erfaring fra en lignende stilling hos en rådgiver eller fra det offentlige. Ideelt har du flere års erfaring fra anlægsområdet og heraf min. 5 år, hvor du har arbejdet specifikt inden for vores fagområder. Afhængig af din erfaring og interesser vil fagledelse, udbuds-/tilbudsskrivning og markedsdyrkning også være aktuelle opgaver du kan tage fra på.

Sådan kommer du videre
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Jimmy Bloch Sørensen på telefon +45 2262 8948 eller Teamleder Kristine Grøndal Bredkær +45 27 23 15 34

Du kan også bruge linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter allerede i dag. Ansøgningfristen er  9. august, men vær venligst opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.  Læse mere om vores forretning i 14 lande, med 17.500 medarbejdere på sweco.dk.