Jobbet "Projektledere til digitalisering i Vejdirektoratet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har fokus på at anvende nye digitale muligheder til at understøtte og udvikle vores forretningsområder. De digitale projekter sker i et tæt samarbejde med organisationen og med udgangspunkt i de faglige visioner, behov og forretningsmæssige ambitioner inden for digitalisering.

Dine opgaver

Vi er i gang med en omstilling fra en klassisk it-organisation med hovedfokus på drift af it, til en organisation med hovedfokus på at sætte retning for digitalisering og yde strategisk digitaliseringsstøtte til vores vej- og trafikfaglige enheder.

Som projektleder vil du få en væsentlig rolle i omstillingen, hvor implementering af rammearkitektur, DevOps og Cloud vil være bærende elementer.

Som vores kommende projektleder planlægger og gennemfører du projekter i tæt samarbejde med trafikfaglige kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du har ansvaret for projektet fra start til slut, og du skal sikre at gevinsterne fra projekterne kan realiseres.

Du får ansvaret for at:

  • håndtere interessenter og styregrupper, styre risici og tackle ændringer
  • lede og motivere tværorganisatoriske projektteams
  • sikre, at rammerne for den teknologiske og arkitekturmæssige retning overholdes og følges
  • varetage opfølgning og møder i regi af Statens It-råd (afhængig af projektet)
  • sikre organisatorisk forankring af projektets leverancer og gevinster
  • medvirke til at sikre en agil transformation i organisationen i samarbejde med dine kollegaer

Din profil

Vi søger flere projektledere med forskellige faglige profiler. Vi søger den erfarne digitaliseringsprojektleder og den teknisk orienterede projektleder, der kan bidrage til at sikre det teknologiske fundament for vores digitale visioner. Du kan også være et sted imellem de to profiler, da mange af vores projekter ligger i spændingsfeltet mellem forretning og teknologi.

  • Du har en relevant videregående uddannelse evt. suppleret med en projektlederuddannelse og certificering
  • Du har dokumenteret erfaring som projektleder og har en velfunderet agil værktøjskasse
  • Du har gerne erfaring med statens it-projektmodel og risikovurdering i Statens It-råd samt gennemførelse af EU/offentlige udbud og leverandørstyring

Desuden ser vi gerne, at du:

  • er selvstændig, målrettet og kan motivere og lede andre gennem dit engagement og personlige gennemslagskraft
  • har erfaring med forandringsledelse og formår via dine personlige egenskaber at skabe opbakning og motivation for det projekt, du arbejder i
  • kan arbejde struktureret og strategisk med styring og ledelse af projekterne i en organisation med forskelligartede interessenter og en politisk dagsorden
  • har en analytisk tilgang og kan gennemskue komplekse problemstillinger
  • har erfaring med kontraktstyring, gerne i forhold til internationale leverandører

Om os

Du vil blive en del af Digitaliserings- og IT-området der består af afdelingerne Strategi og forretningsudvikling, Udvikling og vedligehold samt Drift og support. I alt er vi ca. 55 medarbejdere, hvoraf størstedelen har tjenestested i Fløng og resten i Skanderborg.

Vi ønsker at være kendetegnet ved en professionel håndtering af vores ansvar i et arbejdsmiljø, hvor vi er positive og viser respekt for hinanden.

Vi sætter pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der kan være travl, men stadig giver tid og plads til familie.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Har du en akademisk baggrund, vil der afhængig af kvalifikationer og erfaringer være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, Fløng, 2640 Hedehusene.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og om hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Hanne Sommerfelt på telefon 5086 2546.

Er du interesseret?

Send din ansøgning hurtigst muligt eller senest mandag den 24. august 2020. Vi forventer at afholde løbende samtaler allerede fra uge 33.

Søg stillingen via ansøgningslinket. Vedhæft ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.