Jobbet "Projektledere til cykel- og vejprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for Udførelse af Anlæg søger projektledere til cykel- og vejprojekter i København 

Vil du være med i et team af engagerede medarbejdere, der er med på første hånd i anlæg af Københavns infrastruktur?   

Vi søger 1-3 projektledere til cykel- og vejprojekter i København. 

I Center for Udførelse af Anlæg er vi bygherre på kommunens anlægsprojekter. Vi sikrer en effektiv projektstyring og gennemførelse af anlægsprojekterne sammen med eksterne rådgivere og entreprenører. Centret er en del af serviceområdet Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen og omsætter årligt for over 1 mia. kr. til gavn for byen.  

Center for Udførelse af Anlæg er opdelt i seks enheder. Du vil blive tilknyttet enheden Cykelprojekter eller enheden Genopretning. I begge enheder arbejder vi med både nyanlæg og renoveringer af de offentlige vejarealer og byens rum.  

Aktuelt arbejder vi eksempelvis med Ny Amagerbrogade, cykelsti og regnvandsbassin ved Amagerbanen optimering af 2A’s fremkommelighed, mere og bedre cykelparkering på Valby Station, mindre trafiksikkerhedsprojekter over hele byen, genopretning af Vesterbrogade og mange andre projekter.  

I en varieret hverdag lægger vi vægt på løbende udvikling af enhedens medarbejdere og de arbejdsmetoder, vi anvender, hvilket fører til gode, fremsynede løsninger praktisk, teknisk og æstetisk.  

Vi er dygtige sammen 
Vi søger erfarne projektledere med gode samarbejdsevner og med stærke kompetencer indenfor styring og projektledelse af anlægsprojekter.   

Du indgår i et team af projekt- og byggeledere, der er sammen om projekterne fra projektering til aflevering til drift. Som projektleder har du ansvaret for planlægning af det enkelte projekt i samarbejde med rådgiver og entreprenør, for fremdrift og projektets budget samt for god kommunikation med borgere, samarbejdspartnere og andre både eksterne og interne interessenter.  

Du har en vigtig rolle i projekterne og stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, men også har blik for helheden i det team af professionelle kollegaer, du bliver en del af.  

Erfaren projektleder, der navigerer sikkert  
Du er en engageret og dynamisk person med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, landskabsarkitekt, arkitekt, konstruktør, eller tilsvarende med erfaring indenfor projektledelse af anlægsprojekter. Gerne med erfaring fra rådgivervirksomhed, entreprenørvirksomhed eller offentlig/privat bygherre.   

Herudover lægger vi vægt på, at du har overblik, at du er god til at prioritere og strukturere opgaver undervejs i processen, og at du kan agere fleksibelt i forhold til skiftende mål. Du har personlig gennemslagskraft og mestrer naturligt samarbejdets mange facetter. Du er optaget af at nå i mål og forstår at have fokus på samspillet mellem faktorerne tid, økonomi, kvalitet.  

Du opleves som imødekommende og konstruktiv, og du kommunikerer direkte, åbent og inddragende. Du taler og skriver et flydende professionelt dansk, ligesom du behersker de mest anvendte it-programmer og har let ved at tilegne dig ny viden. Du trives med at arbejde på kontor og på byggeplads i et vekslende omfang.  

Et kompetent, udviklende og engageret arbejdsklima    

Vi har et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling samt på samarbejde med gode kolleger. Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt.  

Derudover tilbyder vi dig en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge inkl. frokost. Vi har flekstidsordning og prioriterer et afbalanceret forhold mellem arbejds-, familie- og fritidsliv.  

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med din forhandlingsberettigede organisation.   

Er du blevet nysgerrig?  
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschefen for Cykelprojekter Martin Akselsen på 5137 1572.  

Send os din ansøgning og CV, og læg gerne vægt på din motivation for at søge stillingen.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 31. oktober 2017  

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 45 og 46.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder