Jobbet "Projektledere til byggerier på Nordsjællands hospitaler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Vil du have ansvaret for kommende og igangværende om- og tilbygninger indenfor de bygningsmæssige og tekniske områder på Nordsjællands hospitaler i Hillerød og Frederikssund?

- og vil du være med til at opbygge og implementere en professionel bygherre organisation i Region Hovedstaden?

Så er du måske en af vores nye projektledere.

Om os
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi tilbyder dig en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du har mulighed for at præge udviklingen, og hvor du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer.

Du vil blive en del af opbygningen af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi vil prioritere at have det sjovt, mens vi når vores ambitiøse mål.

Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store, og du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn udgør værdisættet.

Om stillingen
Der er stor byggeaktivitet på Nordsjællands hospitaler, med løbende renoverings- og ombygnings-projekter samt med planer for en række selvstændige større projekter, som forventes igangsat i de kommende år.

Vi søger erfarne, fagligt stærke, målrettede og nærværende projektledere, der med sikker hånd kan lede større og mindre byggeprojekter.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende projektlederjob i en kompleks og interessant kontekst.

En af de vigtigste opgaver er at sikre koordinering med hospitalets tekniske driftsorganisation, så nødvendig viden tilgår projektet, og samspillet med den eksisterende drift indarbejdes inden projektet overdrages til driften og desuden at sikre og fastholde interessenthåndtering herunder løbende brugerinddragelse i projektet.

Andre primære opgaver vil være at:

  • varetage bygherrerollen i alle byggeprojektets faser – fra projektudvikling gennem hovedprojektering til ibrugtagning, herunder koordinering af projektets aktiviteter evt. i samarbejde med bygherrerådgiver
  • sikre professionel projektledelse, effektiv projektcontrolling, kontraktstyring og rapportering
  • sikre en optimal udbudsforretning og indkøb af leverancer og entrepriser herunder ledelse af kontraktforhandlinger
  • planlægge og styre projekter med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed
  • sikre koordinering med hospitalets tekniske driftsorganisation, så nødvendig viden tilgår projektet, og samspillet med den eksisterende drift indarbejdes inden projektet overdrages til driften
  • sikre og fastholde interessenthåndtering herunder løbende brugerinddragelse i projektet

Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner, så gennem din opgavevaretagelse vil du være med til at sikre, at Center for Ejendomme er en stærk og værdsat partner.

Om dig
Vi leder efter fagligt stærke, resultatskabende og samarbejdsorienterede projektledere.
Du må gerne være uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt samt have erfaring med hospitalsbyggeri - men det er ikke en betingelse.

Projekterne er mangeartede både i størrelse og kompleksitet og vi søger derfor både erfarne projektledere og kandidater med et til tre års erfaring enten fra en bygherreorganisation, rådgiver- eller entreprenørbranchen.

Du skal være i stand til - og trives med - at arbejde med skiftende arbejdsopgaver, der kan variere i størrelse og kompleksitet.

Du skal have byggeteknisk indsigt og erfaring med:

  • projektledelse og -styring herunder organisering og gennemførelse af komplekse bygge- og anlægsprojekter
  • varetagelse af bygherrefunktion, bygherrerådgivning eller tilsvarende
  • økonomi-, risiko- og kvalitetsstyring
  • de overordnede udbuds- og konkurrenceprocesser inden for byggeri og kontraktforhandling

Ligeledes skal du mestre kommunikation til forskellige interessenter på forskellige niveauer.

Du skal ikke mindst besidde en høj grad af empati, som sikrer at de mange – til tider modsatrettede – hensyn bliver håndteret på en konstruktiv måde.

Herudover forventer vi, at du har:

  • evne til at strukturere og bevare overblik
  • evne til at arbejde selvstændigt samt planlægge og prioritere opgaver
  • gode samarbejds- og kommunikationsevner, der kan udfoldes på tværs af komplekse organisatoriske skel og faglige grænser
  • gode samarbejds- og forhandlingsevner
  • en god forståelse for de politiske og administrative processer i en offentlig virksomhed

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost.

Dit primære arbejdssted vil være på Nordsjællands hospital - Hillerød. Sekundær arbejdsplads på lokationer i Region Hovedstaden nær byggeplads/projekt i perioder.   

Derudover vil der også kunne være mødeaktiviteter på de øvrige matrikler i Region Hovedstaden.

Center for Ejendomme har hovedkontor på adressen Lyskær 13A i Herlev.

Region Hovedstaden er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere informationer
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte Byggechef Per Kampler på tlf. 2129 2253 eller mail: per.kampler@regionh.dk

Ansøgningsprocedure
Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link i annoncen.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgningen så hurtigt som muligt men senest fredag d. 12. juni 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.