Jobbet "Projektleder til vurdering og screening af tværgående VVM- og plansager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Skanderborg Kommune sker der rigtig meget, og vi har travlt med en masse nye opgaver og projekter. Vi søger derfor en kollega til en nyoprettet stilling i Plan, Teknik og Miljø. Der er tale om en tidsbegrænset stilling med en varighed på fire år frem til udgangen af 2026 med evt. mulighed for forlængelse.

Du vil primært få ansvar for besvarelse og koordinering af screeninger af lokalplaner samt VVM-screeninger af projekter, hvor Skanderborg Kommune er myndighed. Herudover vil du skulle bidrage til udvikling af vores generelle samarbejdsprocesser.

Du vil organisatorisk være placeret i Vand- og Naturafdelingen, men vil få et tæt samarbejde med kollegaer hele Plan, Teknik og Miljø.

Vi forventer, at du

  • har kendskab til miljøvurderinger af konkrete projekter (VVM)
  • har en fagligt relevant videregående uddannelse og har beskæftiget dig med miljøvurderinger
  • interesserer dig for, og har forståelse for, andre fagligheder og de forskellige fagligheders samspil på tværs af sagerne og processerne 
  • har kendskab til processer og lovgivning omkring miljøvurdering
  • er stærk i processer og koordinering generelt
  • er god til at skabe struktur og overblik
  • er god til at skabe relationer og er positiv, udadvendt og imødekommende i din tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere, både interne og eksterne
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk.

Opgaver tilknyttet den nye stilling er som udgangspunkt at

  • koordinere høringer og træffe afgørelse i sager vedrørende VVM-screening
  • vurdere og svare på overordnede spørgsmål inden for forskellige fagområder i forbindelse med screening af nye lokalplaner - herunder både inden for Vej og Trafik, Byggeri samt Vand og Natur - og du vil få introduktion og støtte til de forskellige fagområder efter behov
  • sikre, at sagsbehandlere høres og inddrages, hvor det er relevant
  • sikre overblik over sammenhænge til den overordnede tidsplan
  • optimere og forbedre vores tværgående og strukturelle processer og systemer.

Du bliver en del af en afdeling med en række faglige sagsbehandlere, som arbejder med faglige input og myndighedsbehandling inden for natur, vand og miljø.

Personlige kvalifikationer

Det er vigtigt, at du er god til at strukturere, følge op på og få afsluttet opgaver.

Vi forventer, at du selv tager ansvar og udviser initiativ. Du skal derfor være god til at planlægge din egen tid og opgaver - og du skal kunne koordinere egne opgaver med andre kollegaers opgaver og tidsplaner.

Du skal synes, at det er helt naturligt at spørge, hvis der er noget du ikke ved - og hjælpe en kollega, der har brug for din hjælp.

Du skal være god til at lytte til og forstå andres synspunkter - og være indstillet på at søge kompromisser og løsninger.

Du skal være god til - og have lyst til - at samarbejde, for dine opgaver kan bedst løses i samarbejde med dine kollegaer i Plan, Teknik og Miljø, på tværs af øvrige afdelinger i kommunen og med vores samarbejdspartnere ved forsyningsvirksomheden.

Det er også en fordel, hvis du er god til at lære nye programmer og systemer.

Hvem er vi?

Plan, Teknik og Miljø, består af en klimagruppe følgende afdelinger:

  • Byggeri, Landskab og Miljø.
  • Vej og Trafik.
  • Vand og Natur.
  • Plan og Byudvikling.

Vi er i Plan, Teknik og Miljø cirka 75 medarbejdere med baggrunde som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, biologer, geologer og andre AC’ere samt administrative medarbejdere - unge og mere erfarne - med meget brede og blandede erfaringer og referencer. Der er tale om et spændende og bredt fagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Hvad tilbyder vi?

Fra din første dag i Skanderborg Kommune støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Du får din base i rådhuset på Skanderborg Fælled i et åbent og energifyldt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med flextids-ordning, sundhedsordning, café og gratis parkering.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales ifølge den gældende overenskomst.
 

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende:

  • Afdelingsleder Hanne Rewaldt på telefon 87 94 71 96 eller mail Hanne.rewaldt@skanderborg.dk.
  • Miljømedarbejder i Vand og Natur Kim Aaen på telefon 87 94 77 57.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning og relevante bilag (CV, eksamensbevis, anbefalinger med videre) senest onsdag den 28. september kl. 23.59, hvor ansøgningssystemet automatisk lukker.

Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 4. oktober (første samtalerunde) samt torsdag den 13. oktober (anden samtalerunde).

Vi forventer, at du kan tiltræde hurtigst muligt - men senest 1. december 2022.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder