Jobbet "Projektleder til vandforsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Sønderborg Forsyning er en multiforsyningsvirksomhed, ejet af Sønderborg kommune. Vi er ca. 130 engagerede medarbejdere, der hver især er bevidste om, at vi varetager et stort samfundsansvar - og det skinner klart igennem i den måde, hvorpå vi varetager, udvikler og drifter vores mange ansvarsområder.

Som projektleder ved Sønderborg Forsyning indgår du i et stærkt team med 12 engagerede og kompetente medarbejdere - en afdeling med ansvar for at udvikle og implementere et stort antal projekter inden for vand, spildevand, varme samt affald og genbrug. 

Rent drikkevand i vandhanen har stor betydning for vores kunders hverdag - og derfor er forsyningssikkerhed sammen med løbende overvågning af vandkvaliteten afgørende opgaver i dit nye job. Vi har i vores strategiplan meget ambitiøse målsætninger for både vandværker, ledningsnet og grundvandsbeskyttelse.

Dine arbejdsopgaver
Du får ansvaret for en række større anlægsprojekter, hvor du gennem fokus på innovation samt professionel projektstyring medvirker til, at Sønderborg Forsynings vandforsyningsanlæg er blandt de mest veldrevne i landet.

Du er med til at planlægge og bygge nye vandværker og nye kildepladser i områder med god grundvandsbeskyttelse. 

Du leder anlægsprojekter, hvor gamle støbejernsledninger bliver udskiftet med nye PE-ledninger, og du står for renoveringsplanen. I alle anlægsprojekter evner du i samarbejde med vores driftsafdeling at skabe overgang fra projekt til sikker drift med fokus på Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS). 

Du varetager kontakten til myndigheder – primært Sønderborg Kommune – og udarbejder ansøgninger, og du følger op på vandanalyser. 

Du leverer input til kommunens vandforsynings- og indsatsplaner samt udarbejder kontrolprogrammer for vandanalyser. 

Din profil
Du er en god projektleder, der motiverer projektdeltagere, rådgivere og entreprenører til at yde deres bedste. 

Du er handlekraftig, men samtidig bevidst om, at de bedste resultater altid bliver skabt gennem tillidsfuldt samarbejde. 

Du udstråler energi og optimisme, og du bevarer roen og bruger hovedet i pressede situationer.  

Du er engageret og brænder for, at vores kunder får rent drikkevand i vandhanen.

Dine kvalifikationer 

  • Uddannet ingeniør eller lignende
  • Erfaring med projektledelse indenfor anlægsarbejde og udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Kendskab til vurdering af vandanalyser  
  • Kendskab til GIS-programmer, grundvandsmodeller og hydrauliske ledningsnetmodeller
  • Kendskab til lovgivning indenfor vandforsynings- og miljøområdet
  • Interesse og gerne erfaring med at tage nye digitale teknologier i anvendelse
  • Evner at fremstille selv den mest komplekse problemstilling i et let tilgængeligt sprog – såvel det talte som det skrevne 

Vi tilbyder
En spændende projektlederstilling med stort ansvar i en virksomhed med kontinuert fokus på faglig og personlig udvikling. Lønpakken bliver fastsat med udgangspunkt i dine kompetencer. 

Ansøgning
Vi må desværre erkende, at vi ikke kan nå at ansætte en ny projektleder inden den 1. dec. Derfor forlænger vi ansøgningsfristen og udvider samtidigt ansøgerfeltet. Søg jobbet via knappen ansøg øverst i dette opslag.

Ansøgningsfrist er 9. december 2020. Samtaler bliver afholdt 15. og 16. december. 

Du kan få mere at vide om stillingen hos Projekt- og udviklingschef Susanne Vesten på telefon 6040 5350.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi ser frem til at høre fra dig