Jobbet "Projektleder til vandbygningsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at kombinere den praktiske udførelse af flere projekter med overblik og forståelse for helheden? Er du en inspirerende leder, overbevisende i din kommunikation, og forstår du rollen som professionel samarbejdspartner?  
 
Vi er førende i Danmark inden for vandbygningsprojekter og udfører alle typer marinearbejder herunder kajer, moler og lystbådehavne. Spuns, stål, beton, træ, afløb og belægning er derfor en stor del af vores daglige opgaver. Til vores afdeling i Hvidovre søger vi en projektleder, der primært vil beskæftige sig med projekter på Sjælland.  
 
Et spændende job med et stort ansvar 
Det er din opgave at sikre, at den samlede gennemførelse af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi i det enkelte projekt. Du får derfor en varieret hverdag, hvor dine opgaver blandt andet bliver at:  

  • være ansvarlig for styring af entrepriserne fra start til slut, hvilket vil sige, at du er involveret i både tilbudsfasen, udførelsen samt aflevering af og opfølgning på entrepriserne 
  • have ansvaret for at aflevere projekterne til tiden og i rette kvalitet med overholdelse af sikkerheden 
  • indkøbe og forhandle med leverandører og underentreprenører 
  • styre, effektivisere og planlægge egenproduktion samt styre underentreprenører 
  • foretage produktionsopfølgning og sikre kvaliteten i arbejdet 
  • være ansvarlig for økonomien i projektet og for udarbejdelse af tidsplanlægningen 
  • sikre en konstruktiv dialog med projekternes parter samt øvrige interessenter 
  • lede, motivere og inspirere dine kollegaer, der er tilknyttet projektet. 

Tværfagligt samarbejde 
Vores hverdag er præget af tværfaglige samarbejder på tværs af koncernen. Det er bl.a. med til at skabe gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Desuden får du en bred kontaktflade såvel internt som eksternt.  
 
Er du vores nye kollega? 
Vi søger en teknisk velfunderet og stærk leder, der forstår at motivere sit projektteam.  
 
Vi forestiller os, at du:

  • har minimum fem års erfaring inden for vandbygning eller generelt anlægsarbejde 
  • besidder godt købmandskab og i det hele taget har en god fornemmelse for andre mennesker og situationer  
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner og forstår at formidle på alle niveauer 
  • arbejder selvstændigt og proaktivt, men også bidrager positivt til samarbejdet i teamet 
  • motiveres og udfordres af at løse komplekse opgaver 
  • kan skabe dig et godt overblik og er handlingsorienteret. 

Vores byggepladser er spredt, hvorfor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -sted er nødvendigt. Desuden har vi stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området, hvorfor det også er vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 
 
Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør René Søndergaard på 2026 3342 for at få yderligere oplysninger. 
 
Klik på "Ansøg" for at sende din ansøgning. 
 
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 10. juni 2018. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder