Jobbet "Projektleder til udvikling, drift og vedligehold af naturgasnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

HMN Naturgas er lige som resten af energisektoren i gang med en historisk omstilling til grøn energi. Gasnettet skal i højere og højere grad bruges til at distribuere biogas og andre grønne gasser. Det betyder bl.a. mange nye anlægsopgaver, teknologisk udvikling og tilpasning af arbejdsprocesser. Du kan komme helt tæt på udviklingen af gassektoren og være med til at sætte dit præg på gassens fremtidige udvikling.

Her er jobbet, hvor du kan kombinere din ingeniørviden med projektledelse og selvstændigt fagansvar. HMN Naturgas søger en projektleder til vores afdeling for projektering og plastnet. Du og dine 15 dygtige og erfarne kolleger har ansvaret for alle projekter vedrørende plastnettet, fra stikledninger til distributionsnet.

Din primære opgave er at være projektleder på ledningsomlægninger på distributionsnettet, og på sigt også på fordelingsnettet. Det er dig, der planlægger og styrer omlægninger foranlediget af eksterne, fx andre ledningsejere eller vejmyndigheder. Du er kontaktperson for eksterne samarbejds­partnere og repræsenterer HMN Naturgas ved bl.a. ledningsejermøder.

Du bliver desuden funktionens fagligt ansvarlige for plastledninger. Det vil sige, at det er dig, der er teknisk ansvarlig for værktøj og komponenter ift. beskrivelser og retningslinjer. Du deltager som fagansvarlig på møder for gasteknikere, hvor fx nye værktøjer, materialer og arbejdsgange præsenteres. Og du er ansvarlig for at udarbejde og optimere arbejdsprocesser.

Og endelig er du med, når der skal laves udbudsmateriale og indgås kontrakter omkring entreprenørydelser.

Vi ønsker os en ingeniør med indblik eller interesse i ledningsret. Du har viden om og erfaring med anlæg af ledninger i jord. Har du erfaring med projektledelse tæller det på plussiden.

Du har både plads bag skrivebordet og i marken, og du trives med begge dele. En bred kontakt- og samarbejdsflade både internt og eksternt passer lige til dit temperament, og det falder dig naturligt at skabe gode professionelle relationer. Du kan både stryge med hårene og sætte dig igennem, når det er nødvendigt.

Som person er du kvalitetsbevidst, struktureret og imødekommende. Du har ligesom dine kolleger og resten af virksomheden fokus på de gode løsninger, som vi finder sammen.

Du vil møde en organisation, hvor vi er stolte af det, vi gør. Hos os vil du opleve, at der er god plads til medarbejdere, der kan og vil, på egen hånd og sammen med andre.

Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Viborg.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til funktionsleder Jesper Dalsgaard på tlf. 5161 9204.

Send os din ansøgning på gas-group.dk/job, så vi har den senest den 17. marts 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 12.

HMN Naturgas har taget hul på en spændende rejse mod et nyt landsdækkende gasdistributionsselskab hvor hovedkontoret bliver placeret i Viborg.

Hvad det betyder for dig som ansøger, kan du læse mere om her

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder