Gå til hovedindhold

Er du dygtig og erfaren projektleder, og vil du være med til fremtidssikre vand- og varmeproduktionen i hovedstadsområdet?

I HOFOR renoverer og nybygger vi løbende vores tekniske anlæg, så vi kan blive ved med at levere stabil forsyning til vores kunder. Som vores nye projektleder vil du stå i spidsen for en række af anlægsprojekterne på HOFORs kildepladser samt projekter på energitekniske anlæg.

Du vil indgå i afdelingen Projekt- & Byggeledelse, der har ansvar for at gennemføre HOFORs mange anlægsinvesteringer inden for HOFORs forsyninger. Du bliver en del af anlægssektionen, hvor du får 28 dygtige kolleger, der arbejder med tekniske anlægsprojekter inden for blandt andet nybygning og renovering af kildepladser og tekniske anlæg på vores kraftvarmeværk Amagerværket og andre HOFOR-lokationer i hovedstaden.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Ansvar for at gennemføre projekter fra analysefase til endelig idriftsættelse og aflevering
  • Ansvar for styring og rapportering af risici, tid, økonomi, fremdrift og kvalitet på projekter
  • At agere professionel bygherre over for rådgivere og entreprenører, og yde sparring på tekniske spørgsmål, metoder og pris på projekterne
  • Samarbejde med projektchefer, projektdeltagere, styregrupper og andre kolleger om løsning af projekterne
  • At lede og motivere interne og eksterne projektdeltagere
  • Ansvar for at gennemføre udbud for rådgiver- og entreprenørarbejder, evt. i samarbejde med HOFORs udbudskonsulenter
  • Løbende involvering af interne og eksterne interessenter samt kontakt med relevante myndigheder

Du bliver en del af en professionel bygherreorganisation, hvor vi har fokus på yderligere professionalisering af vores projektgennemførelse gennem brugen af vores projektledelsesmodel (PPL) og i arbejdet med løbende forbedringer.

At være projektleder i HOFOR kræver stærke projektlederkompetencer og teknisk flair. Arbejdet omfatter planlægning og eksekvering af projekter i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får en central rolle i projekterne og skal være med til at sikre, at de gennemføres til tiden, inden for aftalt økonomi og i rette kvalitet.

Du tilfører teknisk flair og har fokus på samarbejde
Vi forventer, at du er teknisk interesseret, har sans for detaljer og fokus på samarbejde. Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller lignende, og gerne en projektledercertificering (IPMA eller tilsvarende).

Du har erfaring med projektledelse af tekniske anlægsprojekter (optimalt mindst 5 år) og har vist, at du formår at skabe overblik og fremdrift i projekterne fra start til slut.

Du sørger for at være på forkant og er brobyggende i samarbejdet med interne og eksterne interessenter. Du er en stærk kommunikator, som forstår vigtigheden af kommunikation i øjenhøjde og trives med dagligt at have kontakt til mange kolleger og samarbejdspartnere. Du er i stand til at håndtere uoverensstemmelser og andre udfordringer på en konstruktiv måde.

Du er velorganiseret og forstår at planlægge både projekter og egen arbejdsdag. Du kan omsætte projektets formål og rammer til retning og mål for projektdeltagerne, og du bruger din gode økonomiske forståelse som udgangspunkt for styring, planlægning og rapportering af projektøkonomien.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet og derigennem skabe bæredygtige byer.

Du kan læse mere om vores arbejde med at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer/

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Randi Buss på telefon 2795 2759, projektchef Niels Ravn Pedersen på telefon 2795 5006 eller projektchef Hanne Trap på telefon 2795 4167.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2019.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet ansættelse pr. 1. januar 2020.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.